Island

Vi kom til Vestmann?erne torsdag den 17. juni 2010 efter fire og et halv d?gns sejlads fra F?r?erne af. En gennemsnitsfart p? omkring 85 s?mil i d?gnet. Det er ikke en stor marchfart, men 2 kulinger i n?sen, hvoraf den ene var af den h?rde slags, og lidt vindstille ind i mellem, s? kommer hastigheden ned. Men vi kom hertil i stille vejr med alle reb ude og tyk dis. Vi blev venligt budt velkommen af havnekontoret, der anviste os en god fort?jningsplads ved flydebroen. Et par timer efter kom en venlig tolder forbi der gerne ville tale dansk, og med udpr?get humor: Vi var godt i gang med madlavningen ved hans ankomst og vinglasset var fremme med noget i. til hans foresp?rgsel om vi havde spiritus, vin, ?l, cigaretter ombord; sagde vi: ingenting, og han replicerede t?rt: Er det der kaffe? S? var tonen der, og vi fik en snak om blandt andet vulkanudbruddet i for?ret.

Udbruddet der var under Eyjafjallaj?kull, som ligger lige nord for Vestmann?erne. Isl?ndingene har ikke selv haft s? mange gener af udbruddet som vi har haft i Europa. De har fl?jet herfra ?erne og over til hovedlandet hver dag med undtagelse af en enkelt. De havde f?et lidt flyveaske over p? ?en som stadig l? nogle steder i gaderne hvor fejemaskinen ikke har kunnet komme til at fjerne det, men det betyder ikke s? meget.

Nogle af m?rkedagene her p? Vestmann?erne er: 1627 og 1973. I 1973 var det vulkanudbrud jeg husker som dreng og s? i fjernsynet dengang. Udbruddet varede aktivt ved i godt 3 m?neder og d?kkede ca. 25 % af ?ens huse til med flydende lava s? nogle af dem er beliggende 50 meter under den vulkanmasse, som vi nu g?r p?, men udbruddet skete uden at et eneste menneske kom noget alvorligt til. ?en blev evakueret i perioden, men de fleste flyttede efterf?lgende tilbage op genoptog livet p? ?en, der nu var blevet 2 kvadrat km st?rre. Der skulle skovles store m?ngder aske ned fra hustagene og enkelte huse var kapituleret under askens v?gt. Der l? metertykke driver alle vegne af den sorte aske. ?boerne fik megen hj?lp fra frivillige fra mange forskellige lande med fjernelse af aske og s?ning af gr?s p? de golde sorte omr?der der var kommet til. Gr?ss?ningen virkede og der er nu gr?nt p? arealer der ligger t?ttest p? byen.

Asken bruger de n?rmest som vi bruger sand eller jord. Asken bliver planeret, og s? s?r de gr?s i det eller l?gger fliser ovenp?. Den ?rlige festival p? ?en senere p? sommeren kom ogs? i stand, s? livet blev kun kortvarigt afbrudt til trods for den store lava- og askeudladning fra moder jord.  Det h?jest fjeld der kom ud af det, blev Eldfjalla med sine 221 meter. Vi gik derop og derfra er der mindre end 15 km til Island s? der er god udsigt derfra til at se meget af det ?vrige Island.

Den anden m?rkedag kommer fra ?r 1627, da Vestmann?erne blev angrebet af Nordafrikanske pirater anf?rt af en tysker som var konverteret til islam. Det blev et tragisk m?de hvor piraterne indtog ?en syd fra.  ?boerne var advaret om at piraterne havde h?rget i Reykjavik og et par andre steder, og havde ogs? set dem sejle forbi om dagen i nogen t?ge, men regnede derfor med at faren var drevet over. Men med hj?lp fra en lokal fisker fra Island som piraterne havde taget til fange, fik de den bistand der skulle til at g? i land p? sydenden af ?en. Det overraskede befolkningen helt, og de blev n?sten taget p? sengen den f?lgende morgen uden muligheder for modstand. Piraterne var r?, omkring 30 blev dr?bt p? stedet, enten i fors?get p? at flygte eller for langsomhed eller modstand. 242 menes at v?re bragt ombord og sejlet til Algier i Nordafrika. Med de Isl?ndinge der ogs? blevet taget p? Island blev det til 375 i alt. Men p? Vestmann?erne var der kun f? der undslap ved enten at gemme sig eller ro derfra i sm? b?de. Aktionen var ovre inden aften, og piraterne sejlede derfra.

Efter 30 d?gns sejlads st?vnede piratskibet ind i Algier, piraterne havde holdt en gennemsnitsfart p? 3,3 knob eller 80 s?mil i d?gnet. En intention om l?sk?b blev forsinket grundet danskernes involvering i krige, og f?rst i 1635 lykkedes det en delegation at f? 35 med sig hjem igen. En voldsom historie der stadig huskes og kan opleves p? det lokale museum p? Vestmann?erne, der for ?vrigt er et godt bes?g v?rd.  For interesserede, kan bogen med titlen: ?Barberiet tur retur? skrevet af Jens Riise Kristensen l?ses, og bogen er godt skrevet.

Folk er venlige her, men taler helst ikke dansk, enten begrundet af uvilje eller manglende evner. B?rnene l?rer stadig dansk heroppe, men den politiske vilje har skubbet det danske i baggrunden for det engelske, og den folkelige vilje siges at v?re g?et i den samme retning. S? vil man tale det danske sprog, er succesen mest sandsynligt overfor de ?ldre isl?ndinge, hvor tilknytningen til Danmark stadig er st?rre, da de l?rte det danske sprog i skolen p? et h?jere niveau. Nu l?rer b?rnene engelsk f?r de l?rer dansk. Da mange isl?ndinge stadig tager til Danmark for at studere, er det blevet sv?rere for dem at klare sig, men det tager de med.

Island er med sine 103.000 kvadrat km ca. to en halv gange s? stor som Danmark og beliggende t?t ved den nordlige polarkreds, hvilket vil sige, at solen ikke g?r ned p? den l?ngste dag, ved st. hans. P? vores sejltur herop sad jeg og l?ste p? min nattevagt, og det betyder at der er betragteligt lysere heroppe end vi er vant til i Danmark, selvom vi ogs? har lyse sommern?tter. Der bor godt 300.000 mennesker p? Island, hvoraf ca. 200.000 bor i hovedstadsregionen omkring Reykjavik. Der bor stort set kun mennesker langs kysterne og fjordene. Inde midt i landet er der goldt og koldt og der kan ikke gro noget. Omkring 10 % af landet er d?kket af is hele ?ret, og dem kalder vi danskere gletsjere, men heroppe hedder de j?kulls, og den j?kull vi har h?rt meget om i forbindelse ned vulkanudbruddet, hedder som n?vnt, Eyjafjallaj?kull.

Vil man k?re en tur rundt p? ?en i bil, k?rer man bare p? vej nr.1, den er 1.400 km lang, og s? har du v?ret en tur rundt om Island, og kommer tilbage til udgangspunktet. Derudover er der selvf?lgelig en del andre og som regel mindre veje, hvoraf mange er grusveje. De har et vejskilt deroppe, hvor der med symbol er tilkendegivet, at man kun m? k?re p? med firhjulstr?kker. Det er de hullede veje med mudder og sm? eller st?rre vandl?b der skal forceres undervejs. Hastigheden er h?jst 90 km/t. og ofte i byerne er det 30 km/t.

Vil man ikke k?re er der er gode muligheder for at flyve. De flyver meget heroppe, og den f?rste rutefart kom i 1937 og fl?j mellem Reykjavik og Akureyri, der er en by p? nordlandet. Tog findes her ikke, men nogle busser k?rer her, men de er relativt dyre. S? den private bilisme b?rer hovedtransporten.

N?r vi k?rer rundt i landet ses tit damp og et lille hus, eller bare lidt mekanik: det er s? varmen i undergrunden der udnyttes til energiform?l. Husene bliver hovedsageligt opvarmet af den geotermiske energi, alts? varme taget ud fra den vulkanske varme undergrund. De f?r ogs? nogle turbiner til at omforme noget af den til elektricitet, foruden at flere vandfald bidrager til elektricitetsforsyningen.

Et vandfald der ligger en times k?rsel fra Reykjavik og hedder Gullfoss, er et yndet turistm?l. Det er flot og leder omkring 100 kubikmeter vand ned i sekundet uden udenfor h?js?sonen. I spidsbelastninger kan vandm?ngden blive op til 20-doblet og s? m? der v?re godt gang i den, for der kommer meget vand nedover da vi s? det. Det er en stor oplevelse at se de enorme vandm?ngder v?lte sig ud over fjeldene, og det bruser med en lyd, der indeholder kraft og tyngde.

De varme kilder er ikke s? sjove at se p?, men de er dejlige at opholde sig i. Sv?mmebadet her i Reykjavik ligner meget et fra Danmark, men der er flere sm? varme bassiner med forskellig temperatur i. Der er et bassin med 36-38 grader, et med 38-40 grader, og et med 42-44 grader. Og det sidste bassin er sv?rt at holde sig i ret l?nge af gangen, det er bare varmt at v?re i. Men det hele er udend?rs! Om vinteren g?r de p? sneen ud og ind til omkl?dning. Derudover er der et almindeligt sv?mmebassin og et til leg. Men overd?kket er det ikke, og varmetabet derfra betyder ikke noget, for der er nok af varmen hvor den kommer fra, nemlig fra undergrunden.

Prisniveauet er lidt dyrt. Det hele er lidt dyrere end i Danmark. K?d og gr?ntsager er nok t?t p? at v?re dobbelt s? dyrt, men generelt er det bare lidt dyrere. Et billet til de varme kilder i sv?mmebassinet koster til geng?ld kun 18 kr., og det er jo billigt. Kursen p? islandske kr. er ca. 5, svarende til at en sv?mmebillet koster 360 islandske kr. B?rn har gratis adgang.

Turismen heroppe fylder en del. Der kommer ca. 300.000 herop om ?ret, godt nok lidt f?rre i ?r, grundet vulkanen, selvom den nu helt har mistet pusten. Men vi fik et pust fra den i form af en lille gr? ?ballonsky? da vi sejlede syd om Island. De lokale siger, at der stadig falder noget st?v ned fra himlen og det vil der g?re i lang tid fremover. Bilerne har et fint lag p? sig nogle morgener, afh?ngig af hvordan vindene er i forhold til beholdningen oppe i luften.

Islands historie er godt kendt, grundet de islandske sagaer. Sagerne bygger p? en masse lovregler som isl?ndingene bestemte sig for p? tingsletten. En norsk viking kom som den f?rste hertil i 874 og omkring 930 var Island beboet med omkring 60.000 mennesker, hovedsageligt fra Norge, men ogs? fra Irland og Skotland kom der nogle stykker. Selvom Island h?rte ind under Danmark fra 1383 under Margrethe den 1. til den 17. juni 1944, er det meget Norge, som Island f?ler sig mest i sl?gtskab med.

Altinget som tr?dte sammen for f?rste gang i 930 blev det styrende demokratiske led p? Island. De sendte en mand til Norge for at se i deres lovtekster, og derudfra blev Islands lov skabt. I de f?rste mange ?r blev en tredjedel af loven fremsagt af lovsigemanden hvert ?r, s? havde man en god hukommelse og kunne huske 3 ?r tilbage, skulle man efterh?nden kunne huske den samlede lov udenad.  Lovsigemanden havde til opgave at huske loven udenad, og han blev valgt p? tinget.

De islandske sager er s? fort?llinger om hvordan disse lovregler blev brugt og sat ind i de virkelige h?ndelsesforl?b mennesker imellem. I Danmark har vi en tredeling af magten, den lovgivende, den d?mmende og den ud?vende magt. Heroppe havde man det samme p? n?r den ud?vende magt, som manglede. Det resulterede i at de forurettede selv skulle v?re den ud?vende magt, alts? selv have sv?rdet i h?nden, eller opkr?ve de id?mte b?der fra Altinget, og det kr?vede en st?rre magt end modparten. Havde men ikke den magt, var resultatet af dommen p? tingsletten reelt uden v?rdi. Derfor blev det meget magtp?liggende at have ?venner? der kunne hj?lpe en, hvis der skulle blive behov for det. S? at v?re den lille mand p? Island i den tid og blive forulempet af en st?rre, var ikke sjovt med mindre man havde de fleste venner til at bakke op om sig.

Her i Reykjavik havn er der 6 b?de der sejler turister ud for at se p? hvaler, en sejler ud med lystfiskere, og et par stykker ser p? lunder, som vi bedst kender under navnet s?papeg?jer. Da vi kom herop l? der derudover 4 gamle b?de i havnen, de 2 godt rustne og meget gamle at se p?, de andre 2 ret nymalede, men udstyret p? lignende vis. Det var hvalfangerb?de. De to nymalede b?de var v?k 5 dage efter, og endnu 2 dage efter kom den ene sejlende med en stor finhval sl?bende ved dens side p? vej ind i fjorden nord for Reykjavik, der hedder hvalfjorden. Der ligger et hvalkogeri som er k?rende den dag i dag. De fanger stadig hvaler p? Island! Hvalen blev trukket op p? beddingen og 20 mand g?r i gang med opsk?ringen. Sp?kket bliver kogt af og brugt til fiskeolier og k?det bliver solgt til b. la. restauranterne. S? jo, kommerciel hvalfangst lever i bedste velg?ende, ogs? p? Island.

Men der m? alligevel v?re lokale konflikter heroppe, for i turistbrochure st?r der, at de anbefaler turister at undlade spisningen af hvaler, for derved at neds?tte eftersp?rgslen af k?det. Men Hvalfangerb?dene ser ikke ud til at v?re klar til museet endnu, de er velholdte og der er stadig mere krudt i kanonerne der mangler at blive fyret af, i hvert fald efter hvalfangernes mening.

Island er selvf?lgelig med i Nordisk R?d. Et organ til fremme af samarbejdet mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Nordisk R?d stod for opf?relsen af det nordiske kulturcenter: Norden Hus i Reykjavik i 1968. Et tilsvarende blev for ?vrigt opf?rt p? F?r?erne i 1983. Der kan vi g? hen og l?ne b?ger, l?se danske aviser, komme p? internet gratis og ellers f?le sig godt hjemme. Det er et dejligt sted at komme, men den norske overv?gt af b?ger af nyere dato i forholdet 10:1 siger noget om hvor isl?ndingene l?gger deres prim?re tilh?rsforhold, og det er ikke hos danskerne, men hos nordm?ndene.

N?r forr?dene skal fyldes op er der ikke de store velassorterede muligheder her i centrum med g?afstand til havnen. Der er sm? middelstore supermarkeder som har det de har. ?kologiske produkter har de meget lidt af eller n?sten ingenting, og alligevel lykkedes det mig at finde et dansk ?kologisk produkt fra Urtekram, nemlig havregryn. Men udbuddet er islandsk og det er ikke discount. Det er stillet sirligt op p? hylder og prisen indikerer heller ikke noget i den retning. Et kilo kyllingebryst koster 115 kr. og gr?ntsager er ogs? i den dyre ende. G?r vi ud og spiser er priserne sammenlignelige med Danmark, og fris?ren tager ogs? det samme som den lokale fris?r i Danmark.

Til geng?ld er havneprisen billig. Det koster 0 kr. at ligge her i hjertet af Reykjavik, bad, str?m og toilet er inkluderet i prisen, s? det er dejligt. Flere museer er gratis at bes?ge, men koster det noget, er b?rn altid undtaget. Selv da vi var i den bl? lagune for at bade i de naturskabte r? lavablokke i det varme vand kommende direkte nede fra 2 km dybde, var b?rn undtaget for indgangsbillet. Vi voksne m?tte svinge 230 kr. over disken hver. Det var selvf?lgelig en oplevelse, men meget turistet.

Der er en lystb?dehavn her i Reykjavik med omkring 50 b?de i, og kapsejladsen var p? h?jdepunktet den tirsdag aften vi sejlede ind her. De store og dybe fjorde er ogs? meget velegnet til kapsejlads, men motorb?dene t?ller flere i antal. Der er godt det dobbelte i antal og de fleste er med lidt fiskegrej ombord s? aftensmaden kan hentes i ny og n? i de fiskerige vande. Akkurat lige som  p? F?r?erne.

Reykjavik ligger med de tilst?dende byomr?der over et ret stort omr?de, s? byen syner ikke umiddelbart s? stor som den virkelig er. Det virker mere som mindre enheder der ligger i forl?ngelse af hinanden, og derved tilsammen skaber den storby p? 200.000 mennesker, som der virkelig bor her. S? en g?gade a la str?get er der ikke tale om. Der er mindre g?gader og torve hvor livet til geng?ld tit byder p? musik og markeder. En mindre latinamerikansk festival kom vi forbi ved en tilf?ldighed, hyggelig og fri entre. Folk hygger og snakker, og det foreg?r uden festival?ller.

En dagsregn eller 2 er det blevet til, og megen af tiden er her lidt eller noget overskyet, hvor solen kommer noget igennem, men rene solskinsdage er her ogs?, s? det blandede vejr er hovedmenuen. Temperaturen er jo i gennemsnit 5 grader lavere end i Danmark, og det kan da ogs? m?rkes, men folk sidder ogs? ude i skjorte?rmer og spiser om aftenen, s? istid f?les det ikke som, selvom gletsjerne er tilbage fra istiden af.

Ting de ikke kan finde ud af p? Island er at lave tankstationer hvor man kan tanke op med br?ndstof p? en nem m?de. Du skal nemlig p? forh?nd angive, hvor meget du vil tanke for! For ikke at komme til at st? med tr?skoene fulde af benzin k?ber man kun det antal liter, som men med sikkerhed ved der kan v?re i tanken, og derfor bliver din tank aldrig fuld og du m? tanke noget oftere. En anden ting er deres t?ndstikker. Det er noget tynd paptr? der kn?kker for et godt ord, nej de danske tordenskjold t?ndstikker, ved men hvad er. Til geng?ld tager alle imod visadankort. Selv p?lsemanden p? torvet tr?kker kortet igennem holderen, og jeg havde ikke p? noget tidspunkt en islandsk pengeseddel i h?nden, eller lommen fuld af sm?m?nter.

Island er placeret et sted i verden hvor der er megen vulkansk aktivitet. S?dan har det altid v?ret og isl?ndingene lever med det. Jeg tror ikke de tager sig synderligt af det. De er aktive mennesker der k?mper for deres land og deres selvst?ndighed. De har oplevet endnu v?rre finanskrise end vi har og er stadig uafklaret omkring betalingerne til de hollandske og britiske banker, hvilket vil betyde en ekstra regning til hver, fra sp?d til olding p? 85.000 danske kroner.

Isl?ndingene er et selvst?ndigt folk der for alt i verden ikke vil virke kolonialistiske, men vise sig selv om omverden, at de magter det selv. De er venlige og den nordiske mentalitet er der helt klart. De er uformelle og lette at komme i snak med, selvom de ikke m?nger sig uden grund. At vi er de tidligere magthavere i landet sidder stadig i dem som et mareridt der ikke skal vende tilbage, koste hvad det vil. Isl?ndingene var jo oprindeligt sig selv. Det var f?rst i 1200 ?rene at deres system k?rte ned p? en m?de, s? de tilkaldte hj?lp fra Norge og blev underlagt den norske konge, og f?rst blev frie igen i 1944 og jeg tror ikke de lader sig k?re ned en gang til for igen at blive ?ufrie?. Ordet koloni bruger de om tiden under Danmark, og det ord klinger ikke godt hos dem. Det er et rent sk?lsord.

Tiden g?r hurtigt og snart er hjemturen en realitet. Vi har v?ret p? Island fra den 17. juni til den 26. juli. Turen hjemad begynder med lidt dis og let vind kl. 5 fra Reykjavik efter at tolderne har givet os adgangstegnet, men efter et halvt d?gn g?r det over i h?rd bidevind og regul?r regn. Efter 2 d?gn er det hele klamt og der er halvkoldt om bord, og bes?tningen kan ikke umiddelbart se lyset. Men snart kommer en god halvvind og refleksovnen bliver t?ndt og der er snart lunt i kahytten. Den resterende sejlads til Danmark forl?ber i; ingen til frisk vind med lune temperaturer og en del sol og nogen regn. Noget lignende almindeligt dansk sejlervejr. Pludselig 3 d?gn efter afsejlingen ved middagstid er jeg ved at blive indhentet af en lille flok grindehvaler p? omkring 30 stykker. De sv?mmer efter b?den en ca. 5 minutter, og s? er de v?k igen. Men det var en oplevelse at se dem i live efter b?den, og tilsyneladende ikke skr?mte for mennesker eller b?den. Efter 5 d?gn rundes det sydlige af F?r?erne, et farvand med meget kraftig tidevand. Vi havde en 3 knob med os, men vandet var uroligt at sejle i, og der var en del s?.

T?t p? Shetlands?erne er der igen underholdning i form af delfiner. En stor flok p? 50-100 stk. er der lige pludselig og de bliver og leger omkring b?den i op imod en time. Det var fantastisk. De er s? hurtige i vandet. De vender og drejer sig, kommer ud af vandet og ned igen og sv?mmer ind under b?den og lidt v?k, og pludselig er de tilbage igen. De vender sig om p? siden og kigger op p? mig med deres store ?jne, imens jeg st?r i cockpittet og fors?ger at fange deres spring med et digitalt kamera med forsinket udl?sermekaniske. Havde man dog bare et almindeligt gammeldags kamera der tog billedet n?r jeg trykkede p? knappen!

De sidste hvaler jeg s? blev sp?khuggere, og de viste sig under Norges kyst i Skagerak. De ses med den karakteristiske lange smalle sorte spidse rygfinne der kommer ud af vandet. Der var en meget stor rygfinne og 3 halvt s? store, s? mon ikke det er unger eller yngre hvaler.  

Af fugle er der den fantastiske sule der flyver h?jt oppe i luften og udser sig sit bytte. S? dykker den ned mod havoverfladen i stor fart, og samler i splitsekundet f?r den rammer ned i vandoverfladen vingerne ind til kroppen og forsvinder ned under vandet en tid, hvorefter den kommer op igen og g?r p? vingerne forh?bentligt med en fisk indenbords til geng?ld for anstrengelserne. Den er en fantastisk elegant fugl; lang og slank med et stort vingefang.

Mallemukker s? vi p? n?sten hele turen,  terner var der ogs?, men mest i kystn?re omr?der. Kjoven er en rovfugl der lever p? nas p? specielt ternen og sulen. N?r ternen eller sulen har v?ret heldige med en fangst, ved kjoven det og jagter dem i luften for at f? dem til at slippe byttet eller gylpe det op hvis det er blevet slugt. Kjoven fanger s? byttet i luften, og p? den m?de ern?rer den til s?s. Ren afpresning og forf?lgelse med trusler til f?lge og det lykkes tit for kjoven at skaffe sig aftensmaden, men enkelte gange m? den give op og vente p? nemmere bytter.

Nu vil jeg overgive mig til at skrive de sidste linjer om de 24 d?gn selve sejlturen tog tur retur fra Skagen til Reykjavik. Det er omkring en 100 s?mil pr. d?gn, hvilket ikke imponerer ret mange, men det er de skinbarlige fakta n?r vindstille og let vind agten fra og kuling i n?sen l?gges sammen og deles ud p? turen. Jeg s? ikke en dansk b?d i de godt 2 m?neder turen varede, men en enkelt norsk b?d, en polsk b?d, en engelsk b?d, en estisk b?d og nogle franskm?nd. S? overrendt p? turen af andre sejlere, bliver du garanteret ikke. God tur.

Skipper: Peder Koch i det gode skib Grya, en Faurby 36.