|
Island
Vi kom til Vestmann?erne
torsdag den 17. juni 2010 efter fire og et halv d?gns sejlads fra
F?r?erne af. En gennemsnitsfart p? omkring 85 s?mil i d?gnet. Det er
ikke en stor marchfart, men 2 kulinger i n?sen, hvoraf den ene var af
den h?rde slags, og lidt vindstille ind i mellem, s? kommer
hastigheden ned. Men vi kom hertil i stille vejr med alle reb ude og
tyk dis. Vi blev venligt budt velkommen af havnekontoret, der anviste
os en god fort?jningsplads ved flydebroen. Et par timer efter kom en
venlig tolder forbi der gerne ville tale dansk, og med udpr?get humor:
Vi var godt i gang med madlavningen ved hans ankomst og vinglasset var
fremme med noget i. til hans foresp?rgsel om vi havde spiritus, vin,
?l, cigaretter ombord; sagde vi: ingenting, og han replicerede t?rt:
Er det der kaffe? S? var tonen der, og vi fik en snak om blandt andet
vulkanudbruddet i for?ret.
Udbruddet der var under
Eyjafjallaj?kull, som ligger lige nord for Vestmann?erne. Isl?ndingene
har ikke selv haft s? mange gener af udbruddet som vi har haft i
Europa. De har fl?jet herfra ?erne og over til hovedlandet hver dag
med undtagelse af en enkelt. De havde f?et lidt flyveaske over p? ?en
som stadig l? nogle steder i gaderne hvor fejemaskinen ikke har kunnet
komme til at fjerne det, men det betyder ikke s? meget.
Nogle af m?rkedagene her p?
Vestmann?erne er: 1627 og 1973. I 1973 var det vulkanudbrud jeg husker
som dreng og s? i fjernsynet dengang. Udbruddet varede aktivt ved i
godt 3 m?neder og d?kkede ca. 25 % af ?ens huse til med flydende lava
s? nogle af dem er beliggende 50 meter under den vulkanmasse, som vi
nu g?r p?, men udbruddet skete uden at et eneste menneske kom noget
alvorligt til. ?en blev evakueret i perioden, men de fleste flyttede
efterf?lgende tilbage op genoptog livet p? ?en, der nu var blevet 2
kvadrat km st?rre. Der skulle skovles store m?ngder aske ned fra
hustagene og enkelte huse var kapituleret under askens v?gt. Der l?
metertykke driver alle vegne af den sorte aske. ?boerne fik megen
hj?lp fra frivillige fra mange forskellige lande med fjernelse af aske
og s?ning af gr?s p? de golde sorte omr?der der var kommet til.
Gr?ss?ningen virkede og der er nu gr?nt p? arealer der ligger t?ttest
p? byen.
Asken bruger de n?rmest som
vi bruger sand eller jord. Asken bliver planeret, og s? s?r de gr?s i
det eller l?gger fliser ovenp?. Den ?rlige festival p? ?en senere p?
sommeren kom ogs? i stand, s? livet blev kun kortvarigt afbrudt til
trods for den store lava- og askeudladning fra moder jord. Det h?jest
fjeld der kom ud af det, blev Eldfjalla med sine 221 meter. Vi gik
derop og derfra er der mindre end 15 km til Island s? der er god
udsigt derfra til at se meget af det ?vrige Island.
Den anden m?rkedag kommer
fra ?r 1627, da Vestmann?erne blev angrebet af Nordafrikanske pirater
anf?rt af en tysker som var konverteret til islam. Det blev et tragisk
m?de hvor piraterne indtog ?en syd fra. ?boerne var advaret om at
piraterne havde h?rget i Reykjavik og et par andre steder, og havde
ogs? set dem sejle forbi om dagen i nogen t?ge, men regnede derfor med
at faren var drevet over. Men med hj?lp fra en lokal fisker fra Island
som piraterne havde taget til fange, fik de den bistand der skulle til
at g? i land p? sydenden af ?en. Det overraskede befolkningen helt, og
de blev n?sten taget p? sengen den f?lgende morgen uden muligheder for
modstand. Piraterne var r?, omkring 30 blev dr?bt p? stedet, enten i
fors?get p? at flygte eller for langsomhed eller modstand. 242 menes
at v?re bragt ombord og sejlet til Algier i Nordafrika. Med de
Isl?ndinge der ogs? blevet taget p? Island blev det til 375 i alt. Men
p? Vestmann?erne var der kun f? der undslap ved enten at gemme sig
eller ro derfra i sm? b?de. Aktionen var ovre inden aften, og
piraterne sejlede derfra.
Efter 30 d?gns sejlads
st?vnede piratskibet ind i Algier, piraterne havde holdt en
gennemsnitsfart p? 3,3 knob eller 80 s?mil i d?gnet. En intention om
l?sk?b blev forsinket grundet danskernes involvering i krige, og f?rst
i 1635 lykkedes det en delegation at f? 35 med sig hjem igen. En
voldsom historie der stadig huskes og kan opleves p? det lokale museum
p? Vestmann?erne, der for ?vrigt er et godt bes?g v?rd. For
interesserede, kan bogen med titlen: ?Barberiet tur retur? skrevet af
Jens Riise Kristensen l?ses, og bogen er godt skrevet.
Folk er venlige her, men
taler helst ikke dansk, enten begrundet af uvilje eller manglende
evner. B?rnene l?rer stadig dansk heroppe, men den politiske vilje har
skubbet det danske i baggrunden for det engelske, og den folkelige
vilje siges at v?re g?et i den samme retning. S? vil man tale det
danske sprog, er succesen mest sandsynligt overfor de ?ldre
isl?ndinge, hvor tilknytningen til Danmark stadig er st?rre, da de
l?rte det danske sprog i skolen p? et h?jere niveau. Nu l?rer b?rnene
engelsk f?r de l?rer dansk. Da mange isl?ndinge stadig tager til
Danmark for at studere, er det blevet sv?rere for dem at klare sig,
men det tager de med.
Island er med sine 103.000
kvadrat km ca. to en halv gange s? stor som Danmark og beliggende t?t
ved den nordlige polarkreds, hvilket vil sige, at solen ikke g?r ned
p? den l?ngste dag, ved st. hans. P? vores sejltur herop sad jeg og
l?ste p? min nattevagt, og det betyder at der er betragteligt lysere
heroppe end vi er vant til i Danmark, selvom vi ogs? har lyse
sommern?tter. Der bor godt 300.000 mennesker p? Island, hvoraf ca.
200.000 bor i hovedstadsregionen omkring Reykjavik. Der bor stort set
kun mennesker langs kysterne og fjordene. Inde midt i landet er der
goldt og koldt og der kan ikke gro noget. Omkring 10 % af landet er
d?kket af is hele ?ret, og dem kalder vi danskere gletsjere, men
heroppe hedder de j?kulls, og den j?kull vi har h?rt meget om i
forbindelse ned vulkanudbruddet, hedder som n?vnt, Eyjafjallaj?kull.
Vil man k?re en tur rundt
p? ?en i bil, k?rer man bare p? vej nr.1, den er 1.400 km lang, og s?
har du v?ret en tur rundt om Island, og kommer tilbage til
udgangspunktet. Derudover er der selvf?lgelig en del andre og som
regel mindre veje, hvoraf mange er grusveje. De har et vejskilt
deroppe, hvor der med symbol er tilkendegivet, at man kun m? k?re p?
med firhjulstr?kker. Det er de hullede veje med mudder og sm? eller
st?rre vandl?b der skal forceres undervejs. Hastigheden er h?jst 90
km/t. og ofte i byerne er det 30 km/t.
Vil man ikke k?re er der er
gode muligheder for at flyve. De flyver meget heroppe, og den f?rste
rutefart kom i 1937 og fl?j mellem Reykjavik og Akureyri, der er en by
p? nordlandet. Tog findes her ikke, men nogle busser k?rer her, men de
er relativt dyre. S? den private bilisme b?rer hovedtransporten.
N?r vi k?rer rundt i landet
ses tit damp og et lille hus, eller bare lidt mekanik: det er s?
varmen i undergrunden der udnyttes til energiform?l. Husene bliver
hovedsageligt opvarmet af den geotermiske energi, alts? varme taget ud
fra den vulkanske varme undergrund. De f?r ogs? nogle turbiner til at
omforme noget af den til elektricitet, foruden at flere vandfald
bidrager til elektricitetsforsyningen.
Et vandfald der ligger en
times k?rsel fra Reykjavik og hedder Gullfoss, er et yndet turistm?l.
Det er flot og leder omkring 100 kubikmeter vand ned i sekundet uden
udenfor h?js?sonen. I spidsbelastninger kan vandm?ngden blive op til
20-doblet og s? m? der v?re godt gang i den, for der kommer meget vand
nedover da vi s? det. Det er en stor oplevelse at se de enorme
vandm?ngder v?lte sig ud over fjeldene, og det bruser med en lyd, der
indeholder kraft og tyngde.
De varme kilder er ikke s?
sjove at se p?, men de er dejlige at opholde sig i. Sv?mmebadet her i
Reykjavik ligner meget et fra Danmark, men der er flere sm? varme
bassiner med forskellig temperatur i. Der er et bassin med 36-38
grader, et med 38-40 grader, og et med 42-44 grader. Og det sidste
bassin er sv?rt at holde sig i ret l?nge af gangen, det er bare varmt
at v?re i. Men det hele er udend?rs! Om vinteren g?r de p? sneen ud og
ind til omkl?dning. Derudover er der et almindeligt sv?mmebassin og et
til leg. Men overd?kket er det ikke, og varmetabet derfra betyder ikke
noget, for der er nok af varmen hvor den kommer fra, nemlig fra
undergrunden.
Prisniveauet er lidt dyrt.
Det hele er lidt dyrere end i Danmark. K?d og gr?ntsager er nok t?t p?
at v?re dobbelt s? dyrt, men generelt er det bare lidt dyrere. Et
billet til de varme kilder i sv?mmebassinet koster til geng?ld kun 18
kr., og det er jo billigt. Kursen p? islandske kr. er ca. 5, svarende
til at en sv?mmebillet koster 360 islandske kr. B?rn har gratis
adgang.
Turismen heroppe fylder en
del. Der kommer ca. 300.000 herop om ?ret, godt nok lidt f?rre i ?r,
grundet vulkanen, selvom den nu helt har mistet pusten. Men vi fik et
pust fra den i form af en lille gr? ?ballonsky? da vi sejlede syd om
Island. De lokale siger, at der stadig falder noget st?v ned fra
himlen og det vil der g?re i lang tid fremover. Bilerne har et fint
lag p? sig nogle morgener, afh?ngig af hvordan vindene er i forhold
til beholdningen oppe i luften.
Islands historie er godt
kendt, grundet de islandske sagaer. Sagerne bygger p? en masse
lovregler som isl?ndingene bestemte sig for p? tingsletten. En norsk
viking kom som den f?rste hertil i 874 og omkring 930 var Island
beboet med omkring 60.000 mennesker, hovedsageligt fra Norge, men ogs?
fra Irland og Skotland kom der nogle stykker. Selvom Island h?rte ind
under Danmark fra 1383 under Margrethe den 1. til den 17. juni 1944,
er det meget Norge, som Island f?ler sig mest i sl?gtskab med.
Altinget som tr?dte sammen
for f?rste gang i 930 blev det styrende demokratiske led p? Island. De
sendte en mand til Norge for at se i deres lovtekster, og derudfra
blev Islands lov skabt. I de f?rste mange ?r blev en tredjedel af
loven fremsagt af lovsigemanden hvert ?r, s? havde man en god
hukommelse og kunne huske 3 ?r tilbage, skulle man efterh?nden kunne
huske den samlede lov udenad. Lovsigemanden havde til opgave at huske
loven udenad, og han blev valgt p? tinget.
De islandske sager er s?
fort?llinger om hvordan disse lovregler blev brugt og sat ind i de
virkelige h?ndelsesforl?b mennesker imellem. I Danmark har vi en
tredeling af magten, den lovgivende, den d?mmende og den ud?vende
magt. Heroppe havde man det samme p? n?r den ud?vende magt, som
manglede. Det resulterede i at de forurettede selv skulle v?re den
ud?vende magt, alts? selv have sv?rdet i h?nden, eller opkr?ve de
id?mte b?der fra Altinget, og det kr?vede en st?rre magt end
modparten. Havde men ikke den magt, var resultatet af dommen p?
tingsletten reelt uden v?rdi. Derfor blev det meget magtp?liggende at
have ?venner? der kunne hj?lpe en, hvis der skulle blive behov for
det. S? at v?re den lille mand p? Island i den tid og blive forulempet
af en st?rre, var ikke sjovt med mindre man havde de fleste venner til
at bakke op om sig.
Her i Reykjavik havn er der
6 b?de der sejler turister ud for at se p? hvaler, en sejler ud med
lystfiskere, og et par stykker ser p? lunder, som vi bedst kender
under navnet s?papeg?jer. Da vi kom herop l? der derudover 4 gamle
b?de i havnen, de 2 godt rustne og meget gamle at se p?, de andre 2
ret nymalede, men udstyret p? lignende vis. Det var hvalfangerb?de. De
to nymalede b?de var v?k 5 dage efter, og endnu 2 dage efter kom den
ene sejlende med en stor finhval sl?bende ved dens side p? vej ind i
fjorden nord for Reykjavik, der hedder hvalfjorden. Der ligger et
hvalkogeri som er k?rende den dag i dag. De fanger stadig hvaler p?
Island! Hvalen blev trukket op p? beddingen og 20 mand g?r i gang med
opsk?ringen. Sp?kket bliver kogt af og brugt til fiskeolier og k?det
bliver solgt til b. la. restauranterne. S? jo, kommerciel hvalfangst
lever i bedste velg?ende, ogs? p? Island.
Men der m? alligevel v?re
lokale konflikter heroppe, for i turistbrochure st?r der, at de
anbefaler turister at undlade spisningen af hvaler, for derved at
neds?tte eftersp?rgslen af k?det. Men Hvalfangerb?dene ser ikke ud til
at v?re klar til museet endnu, de er velholdte og der er stadig mere
krudt i kanonerne der mangler at blive fyret af, i hvert fald efter
hvalfangernes mening.
Island er selvf?lgelig med
i Nordisk R?d. Et organ til fremme af samarbejdet mellem Danmark,
Norge, Sverige, Finland og Island. Nordisk R?d stod for opf?relsen af
det nordiske kulturcenter: Norden Hus i Reykjavik i 1968. Et
tilsvarende blev for ?vrigt opf?rt p? F?r?erne i 1983. Der kan vi g?
hen og l?ne b?ger, l?se danske aviser, komme p? internet gratis og
ellers f?le sig godt hjemme. Det er et dejligt sted at komme, men den
norske overv?gt af b?ger af nyere dato i forholdet 10:1 siger noget om
hvor isl?ndingene l?gger deres prim?re tilh?rsforhold, og det er ikke
hos danskerne, men hos nordm?ndene.
N?r forr?dene skal fyldes
op er der ikke de store velassorterede muligheder her i centrum med
g?afstand til havnen. Der er sm? middelstore supermarkeder som har det
de har. ?kologiske produkter har de meget lidt af eller n?sten
ingenting, og alligevel lykkedes det mig at finde et dansk ?kologisk
produkt fra Urtekram, nemlig havregryn. Men udbuddet er islandsk og
det er ikke discount. Det er stillet sirligt op p? hylder og prisen
indikerer heller ikke noget i den retning. Et kilo kyllingebryst
koster 115 kr. og gr?ntsager er ogs? i den dyre ende. G?r vi ud og
spiser er priserne sammenlignelige med Danmark, og fris?ren tager ogs?
det samme som den lokale fris?r i Danmark.
Til geng?ld er havneprisen
billig. Det koster 0 kr. at ligge her i hjertet af Reykjavik, bad,
str?m og toilet er inkluderet i prisen, s? det er dejligt. Flere
museer er gratis at bes?ge, men koster det noget, er b?rn altid
undtaget. Selv da vi var i den bl? lagune for at bade i de naturskabte
r? lavablokke i det varme vand kommende direkte nede fra 2 km dybde,
var b?rn undtaget for indgangsbillet. Vi voksne m?tte svinge 230 kr.
over disken hver. Det var selvf?lgelig en oplevelse, men meget
turistet.
Der er en lystb?dehavn her
i Reykjavik med omkring 50 b?de i, og kapsejladsen var p? h?jdepunktet
den tirsdag aften vi sejlede ind her. De store og dybe fjorde er ogs?
meget velegnet til kapsejlads, men motorb?dene t?ller flere i antal.
Der er godt det dobbelte i antal og de fleste er med lidt fiskegrej
ombord s? aftensmaden kan hentes i ny og n? i de fiskerige vande.
Akkurat lige som p? F?r?erne.
Reykjavik ligger med de
tilst?dende byomr?der over et ret stort omr?de, s? byen syner ikke
umiddelbart s? stor som den virkelig er. Det virker mere som mindre
enheder der ligger i forl?ngelse af hinanden, og derved tilsammen
skaber den storby p? 200.000 mennesker, som der virkelig bor her. S?
en g?gade a la str?get er der ikke tale om. Der er mindre g?gader og
torve hvor livet til geng?ld tit byder p? musik og markeder. En mindre
latinamerikansk festival kom vi forbi ved en tilf?ldighed, hyggelig og
fri entre. Folk hygger og snakker, og det foreg?r uden festival?ller.
En dagsregn eller 2 er det
blevet til, og megen af tiden er her lidt eller noget overskyet, hvor
solen kommer noget igennem, men rene solskinsdage er her ogs?, s? det
blandede vejr er hovedmenuen. Temperaturen er jo i gennemsnit 5 grader
lavere end i Danmark, og det kan da ogs? m?rkes, men folk sidder ogs?
ude i skjorte?rmer og spiser om aftenen, s? istid f?les det ikke som,
selvom gletsjerne er tilbage fra istiden af.
Ting de ikke kan finde ud
af p? Island er at lave tankstationer hvor man kan tanke op med
br?ndstof p? en nem m?de. Du skal nemlig p? forh?nd angive, hvor meget
du vil tanke for! For ikke at komme til at st? med tr?skoene fulde af
benzin k?ber man kun det antal liter, som men med sikkerhed ved der
kan v?re i tanken, og derfor bliver din tank aldrig fuld og du m?
tanke noget oftere. En anden ting er deres t?ndstikker. Det er noget
tynd paptr? der kn?kker for et godt ord, nej de danske tordenskjold
t?ndstikker, ved men hvad er. Til geng?ld tager alle imod visadankort.
Selv p?lsemanden p? torvet tr?kker kortet igennem holderen, og jeg
havde ikke p? noget tidspunkt en islandsk pengeseddel i h?nden, eller
lommen fuld af sm?m?nter.
Island er placeret et sted
i verden hvor der er megen vulkansk aktivitet. S?dan har det altid
v?ret og isl?ndingene lever med det. Jeg tror ikke de tager sig
synderligt af det. De er aktive mennesker der k?mper for deres land og
deres selvst?ndighed. De har oplevet endnu v?rre finanskrise end vi
har og er stadig uafklaret omkring betalingerne til de hollandske og
britiske banker, hvilket vil betyde en ekstra regning til hver, fra
sp?d til olding p? 85.000 danske kroner.
Isl?ndingene er et
selvst?ndigt folk der for alt i verden ikke vil virke kolonialistiske,
men vise sig selv om omverden, at de magter det selv. De er venlige og
den nordiske mentalitet er der helt klart. De er uformelle og lette at
komme i snak med, selvom de ikke m?nger sig uden grund. At vi er de
tidligere magthavere i landet sidder stadig i dem som et mareridt der
ikke skal vende tilbage, koste hvad det vil. Isl?ndingene var jo
oprindeligt sig selv. Det var f?rst i 1200 ?rene at deres system k?rte
ned p? en m?de, s? de tilkaldte hj?lp fra Norge og blev underlagt den
norske konge, og f?rst blev frie igen i 1944 og jeg tror ikke de lader
sig k?re ned en gang til for igen at blive ?ufrie?. Ordet koloni
bruger de om tiden under Danmark, og det ord klinger ikke godt hos
dem. Det er et rent sk?lsord.
Tiden g?r hurtigt og snart
er hjemturen en realitet. Vi har v?ret p? Island fra den 17. juni til
den 26. juli. Turen hjemad begynder med lidt dis og let vind kl. 5 fra
Reykjavik efter at tolderne har givet os adgangstegnet, men efter et
halvt d?gn g?r det over i h?rd bidevind og regul?r regn. Efter 2 d?gn
er det hele klamt og der er halvkoldt om bord, og bes?tningen kan ikke
umiddelbart se lyset. Men snart kommer en god halvvind og refleksovnen
bliver t?ndt og der er snart lunt i kahytten. Den resterende sejlads
til Danmark forl?ber i; ingen til frisk vind med lune temperaturer og
en del sol og nogen regn. Noget lignende almindeligt dansk sejlervejr.
Pludselig 3 d?gn efter afsejlingen ved middagstid er jeg ved at blive
indhentet af en lille flok grindehvaler p? omkring 30 stykker. De
sv?mmer efter b?den en ca. 5 minutter, og s? er de v?k igen. Men det
var en oplevelse at se dem i live efter b?den, og tilsyneladende ikke
skr?mte for mennesker eller b?den. Efter 5 d?gn rundes det sydlige af
F?r?erne, et farvand med meget kraftig tidevand. Vi havde en 3 knob
med os, men vandet var uroligt at sejle i, og der var en del s?.
T?t p? Shetlands?erne er
der igen underholdning i form af delfiner. En stor flok p? 50-100 stk.
er der lige pludselig og de bliver og leger omkring b?den i op imod en
time. Det var fantastisk. De er s? hurtige i vandet. De vender og
drejer sig, kommer ud af vandet og ned igen og sv?mmer ind under b?den
og lidt v?k, og pludselig er de tilbage igen. De vender sig om p?
siden og kigger op p? mig med deres store ?jne, imens jeg st?r i
cockpittet og fors?ger at fange deres spring med et digitalt kamera
med forsinket udl?sermekaniske. Havde man dog bare et almindeligt
gammeldags kamera der tog billedet n?r jeg trykkede p? knappen!
De sidste hvaler jeg s?
blev sp?khuggere, og de viste sig under Norges kyst i Skagerak. De ses
med den karakteristiske lange smalle sorte spidse rygfinne der kommer
ud af vandet. Der var en meget stor rygfinne og 3 halvt s? store, s?
mon ikke det er unger eller yngre hvaler.
Af fugle er der den
fantastiske sule der flyver h?jt oppe i luften og udser sig sit bytte.
S? dykker den ned mod havoverfladen i stor fart, og samler i
splitsekundet f?r den rammer ned i vandoverfladen vingerne ind til
kroppen og forsvinder ned under vandet en tid, hvorefter den kommer op
igen og g?r p? vingerne forh?bentligt med en fisk indenbords til
geng?ld for anstrengelserne. Den er en fantastisk elegant fugl; lang
og slank med et stort vingefang.
Mallemukker s? vi p? n?sten
hele turen, terner var der ogs?, men mest i kystn?re omr?der. Kjoven
er en rovfugl der lever p? nas p? specielt ternen og sulen. N?r ternen
eller sulen har v?ret heldige med en fangst, ved kjoven det og jagter
dem i luften for at f? dem til at slippe byttet eller gylpe det op
hvis det er blevet slugt. Kjoven fanger s? byttet i luften, og p? den
m?de ern?rer den til s?s. Ren afpresning og forf?lgelse med trusler
til f?lge og det lykkes tit for kjoven at skaffe sig aftensmaden, men
enkelte gange m? den give op og vente p? nemmere bytter.
Nu vil jeg overgive mig til
at skrive de sidste linjer om de 24 d?gn selve sejlturen tog tur retur
fra Skagen til Reykjavik. Det er omkring en 100 s?mil pr. d?gn,
hvilket ikke imponerer ret mange, men det er de skinbarlige fakta n?r
vindstille og let vind agten fra og kuling i n?sen l?gges sammen og
deles ud p? turen. Jeg s? ikke en dansk b?d i de godt 2 m?neder turen
varede, men en enkelt norsk b?d, en polsk b?d, en engelsk b?d, en
estisk b?d og nogle franskm?nd. S? overrendt p? turen af andre
sejlere, bliver du garanteret ikke. God tur.
Skipper: Peder Koch i det
gode skib Grya, en Faurby 36.
|
|