Sejltur til F?r?erne.

Vi sejler fra Skagen den sidste mandag i maj m?ned kl. 4 om morgenen med en god nord-nord?stlig vind. Retningen er F?r?erne og kursen 270 grader. Vi skal fri af Norges kyst f?r kursen kan s?ttes mere nordligt til 285 grader. Den lige linje er syd om Shetlands?erne med Fair Isle om bagbord. En moderat hastighed som f?lge af lette og skiftende vinde f?rer os til Shetlands?erne p? 4 d?gn. To d?gn senere er vi p? F?r?erne. Lidt t?ge og finregn byder os velkommen p? ?erne tidligt om morgenen, men temperaturen er ok, s? vi f?ler os godt modtaget af Vejrguderne. Vandtemperaturen er p? F?r?erne 7 grader, hvilket er det halve af hvad vi forlod i det hjemlige Kattegat.

Solcremen kunne vi have brugt mere af, hvis vi havde fulgt sundhedsstyrelsens anbefalinger. En 2-3 dage har den st?et p? sol og lette gevandter for mandskab med hang til det. Om natten har der dog v?ret halvkoldt, s? et godt v?vet uldt?ppe fra de nordlige himmelstr?g, er efterf?lgende forsigtigt n?vnt i aftenb?nnen til kommende ?nsker. En t?ppe gjort af andet materiale er dog tr?dt i dets sted og det er virkningsfuldt at sv?be om sig.

F?r?erne er en ?gruppe best?ende af 18 ?er, hvoraf de 17 er beboet. Arealet er p? 1.399 kvadratkilometer, hvilket svarer til en tredivedel af Danmarks areal, eller ca. dobbelt s? stor som Bornholm. Men udstr?kningen er st?rre, og ?erne er 118 km fra nord til syd, og 75 km fra ?st til vest. Der bor ca. den samme befolkning som p? Bornholm, 50.000 mennesker. F?r er der lidt flere af, nemlig 70.000 styk. F?r?erne kan v?re opkaldt efter f?rene, selvom der ogs? er andre teorier, men nok af f?rene har de ikke til at v?re selvforsynende, s? de m? importere for at efterkomme behovet. Temperaturen her er ok. Der er ikke s? varmt som i Danmark, men ca. 5 grader mindre. Det er fint men m?ske ikke til den helt store badeferie. Dog er det fint for f?ringerne at bade i, deres s?son er g?et i gang. Der er ingen grund til at v?re s? pivet. Til morgenbordet har vi et ganske godt supplement til termometeret, nemlig nutellaen, og den er ikke til at tage fejl af. Nutellaen er rigtig godt sm?rbar, og s? kan det ikke v?re s? ringe, endda.

Skyer, havgus og t?ge er der nok af heroppe. Det ene ?jeblik er der fri udsigt til fjeldene og det n?ste ?jeblik er de indsv?bt i hvidt vat, eller det der ligner. Det kan bev?ge sig langsom, hurtigt eller bare ligge stille og v?re der. Skiftene kan v?re fra du vender dig om, og vindene liges?. Fjordsejlads giver faldvinde, eller hvad de m?tte hedde, men heroppe hedder det vel fjeldvinde og de er endnu mere uforudsigelige og afvekslende n?r vi sejler mellem ?erne. Afstandsbed?mmelse er sv?rd til s?s, og lettere er det ikke her. At det skyldes de forholdsvis h?je fjelde, er mit g?t; og bedst som jeg synes vi er t?t p? en fjeld?, er der ved et kig p? s?kortet 6 s?mil.

Fantastisk er det at sejle mellem ?erne. Det h?jeste fjeld er p? ?en Eysturoy, og er p? 882 meter. Eysturoy er en af de nordlige ?er som ligger ?st for Streymoy, hvor hovedstaden Thorshavn er. Det har det ikke v?ret ufarligt at v?re fisker fra tiden f?r motoren kom i b?dene. Med de kraftige tidevandsstr?mme og st?rke vinde mellem ?erne, har sejladsen v?ret udfordrende. Vi har sejlet i modstr?m p? 4 knob, og det kan sagtens blive v?rre. De lokale heroppe er mere p? vagt for tidevandet end vindene. Vandstandsforskellene er ikke s? voldsomme og ofte under en meter, s? det er ikke noget der betyder s? meget.

Venligt blev vi taget imod heroppe, selvom vi ikke havde f?et indk?bt den f?r?ske stander til tiden. Flovt, men rigtigt. Men vi har fundet salgsstedet for yachtflag og har f?et den h?ngt op. Fantastisk er politikken for havnepenge heroppe. De opkr?ver 0 kr. i havnepenge, til geng?ld er der b?de gratis bad, t?jvask og t?rretumbling inkluderet. Rene h?ndkl?der er der p? toilettet og skulle du have glemt dit h?ndkl?de n?r der er badetid, ligger der et klar til dig. Et himmerrige for en sejler at komme til. I de mindre havne er der ikke bad, men her i Tv?roy havn p? Suduroy (syd?en) er faciliteterne i orden.

Det er selvf?lgelig et mindre samfund vi er sejlet til, men derfor ikke mindre interessant. Et sagn fort?ller om en irsk munk, ved navn Sankta Brandan, der i 545 drog ud for at finde paradis?en, som han havde h?rt s? meget om, og hvilket jo s? er F?r?erne. Sagnet fort?ller ogs? at han sejlede videre til b?de Island og Nordamerika. Den eneste skriftlige kilde der underst?tter irske munkes bos?ttelser p? F?r?erne stammer fra en irsk munk, der i 825 beskriver ?erne. Norske vikinger menes at have beboet ?erne omkring ?r 800. den f?rste f?r?ske viking hed Grimur Kamban, som kom til F?r?erne fra Hebriderne, og da Norge blev samlet omkring ?r 900 med h?rd h?nd flygtede mange nordm?nd til F?r?erne for at bos?tte sig p? paradis?en.

Sprogligt har de meget tilf?lles med isl?ndingene, men kan alligevel ikke tale sammen som vi kan med fx nordm?ndene og svenskerne, hvor vi hver is?r taler vores respektive sprog og forst?r en st?rre eller mindre del af hvad den anden siger. Men n?r f?ringer og isl?ndinge taler sammen, foreg?r det p? engelsk nu. Tidligere foregik ordvekslingen p? dansk, men isl?ndingene er nu blevet s? d?rlige til dansk, at det engelske sprog har taget over, n?r de skal forst? hinanden.

Her p? Suduroy (syd?en) starter der et nyt gymnasium op efter sommerferien. Der bor ca. 5000 mennesker p? ?en og hovedparten af ?rgangen tager den ungdomsuddannelse, da det kan forl?nge tiden, som familien derved kan bor sammen. Hvis de v?lger en anden ungdomsuddannelse er det typisk i Thorshavn det skal foreg?, og det indbefatter at den unge flytter dertil, da transporttiden med f?rge er 2 timer hver vej og temmelig kostbar.

?en er opdelt p? 7 kommuner. Ja, det er rigtigt: 5.000 indbyggere og 7 kommuner. Godt 700 personer pr. kommune i gennemsnit her p? ?en. P? F?r?erne som helhed er der 30 kommuner og det giver omkring 1.700 indbyggere i gennemsnit. Men i Thorshavn bor der alene godt 15.000 indbyggere i en kommune, s? hvis Thorshavn kommune tr?kkes ud af regnestykket bliver indbyggerantallet i de resterende kommuner omkring 1.000 i gennemsnit. For at g?re en sammenligning med Bornholm igen, var de foregangskommune i Danmark ved at konstituere sig med sine knap 50.000 indbyggere i en kommune.

Der ligger m?ske nok en udfordring for f?ringerne i at rette deres demokrati lidt til, i hvert tilf?lde hvis vi sammenligner med de danske forhold. De har historisk set et andet mere forpligtende forhold til hinanden. Madforr?det blev historisk set suppleret kraftigt som f?lge af de omstridte grindedrab. N?r grinderne udeblev et ?r eller flere i tr?k, kunne det v?re h?rde tider for befolkningen.

Pr?cis den morgen vi kom hertil lagde vi ind i den nordlige havn, Skopun, p? Sand?. Vi kom ind kl. 5 om morgenen, og der m?dte vi nogle f?ringer der var p? vej ned p? den sydlige del af ?en for at partere grinder. Aftenen f?r havde de opdaget en grindeflok og f?et 70 drevet ind i en vig syd for ?en. De driver p? dem ved r?b og hamren p? b?dene, kaster med sten som de medbringer fra land eller et lod med snor i, som de s? igen og igen kan kaste efter grinderne. Grinderne sv?mmer simpelthen p? grund inde i vigen, og der g?r ventende F?ringerne s? ud i vandet til dem og dr?ber dem ved at sk?re halsen/nakken over p? dem. De siger det g?r hurtigt med at aflive dem, men det lyder ikke rart.

Grinderne kommunikerer og orienterer sig ved at sende lyde ud og f? respons tilbage i form at refleksion hvis lydb?lgerne m?der en klippev?g. N?r der som i dette tilf?lde ikke er en klippev?g forude til at kaste lydb?lgerne tilbage, men en flad sandstrand, kommer lydb?lgerne ikke tilbage og de tror de kan sv?mme videre, men strander i stedet p? stranden.

Efter vi havde sovet et par timer var der meget travlt i havnen. En del af de dr?bte grinder svarende til indbyggerne i Skopun var blevet k?rt ned p? havnen p? lastbiler og blev der l?sset af med en rendegraver. K?dfordelingen foregik nu p? den m?de at alle familier fik det antal stykker k?d og sp?k tildelt, som familien talte. Var der 5 i familien fra sp?d til olding; fik man 5 stykker af hver. De personer der ikke kunne deltage i hverken selve drabene eller den senere udsk?ring, s? som gamle, syge, folk p? rejse, mv. f?r alligevel deres del af grinderne. Det bliver leveret hen til dem. Grindeformanden st?r med lister og krydser af, efterh?nden som k?det bliver udleveret. Der er p? forh?nd udpeget en grindeformand, der har listerne med navnene p?, og som s?dan styrer processen.

Efter nogle timer er havnen igen ryddet for borgere og de store grindehoveder, skelettet og finnerne ligger nu tilbage og de 70 grinder er nu p? vej i f?ringernes frysere. Grinderesterne bliver nu hentet og kommer p? en b?d, sejlet ud og g?r tilbage til moder jord, som krabbef?de eller hvem der er interesseret derude p? Nordatlanten bund.

Generelt er f?ringerne mere forpligtet p? hinanden. De aftaler fx ikke p? forh?nd, at de bes?ger hinanden, de kommer bare forbi. En kop kaffe eller hvad de nu nyder sammen. M?ske snakker de s? om f?ringernes l?srivelse fra Danmark. Der er 4 republikanske partier og 2 hjemmestyre partier p? F?r?erne. Hvordan forholdet er mellem l?srivelsespartierne og de der ?nsker hjemmestyre, er ikke s? nemt at finde ud af. Men kaffen kan m?ske n? at blive kold et par gange under ordvekslingen, for jeg tror nok at det g?r dem noget p? sinde.

Vores ven, David, tog os med en fisketur ud af fjorden med sin f?r?ske traditionelle fiskeb?d. P? dens sider er der monteret rulle med fiskesn?rer og en 4 kroge p? hver. Rullerne kaldes snellar og er elektronisk styret med hydraulik til op og nedfiring af sn?ren. Der er et 3 punds lod i enden af sn?ren og derefter 4 kroge med en favns l?ngde i mellem dem, som David angiver det. Hjulet k?rer s? via det hydrauliske elektroniske system rundt med den virkning p? krogene, at de bev?ger sig op og ned i vandet. Loddet n?r helt ned p? bunden for det er der fiskene er og lever af de sm?dyr der lever der, s? som sm? s?stjerner. David satte 2 ruller i gang med at k?re op og ned, og inden der var g?et 5 minutter havde vi 3 torsk og en sej om bord. S? vi fik krogene indenbords, for ikke at indfange mere af havets goder, for det var jo kun en pr?ve for at vise os, hvordan det foreg?r. At omr?det er fiskerigt er vi ikke i tvivl om, og det er f?ringernes eksportkasse heller ikke. Over 90 % af indtjeningen p? F?r?erne kommer fra fiskeriet.

Vi sejlede til Thorshavn de sidste 2 dage vi var der. N?r jeg tidligere har sejlet til Norge og Sverige, er der ingen registrering eller bureaukrati der skal indblandes. Det er der i Thorshavn! Vi kom i noget h?rdt vejr og havde ikke f?et meldt p? kanal 12, at vi var i farvandet, og n?sten f?r vi havde trosserne omkring klamperne stod b?de tolderen og havnechef der. Havnechefen var godt sur da han lige forinden havde taget imod genstridige tyskere der ikke tog imod instrukser fra ?autoriteten?, s? vi blev lidt hurtigt ignoreret p? engelsk, hvis det ellers er ladesigg?religt, og ellers beordret til betaling p? havnekontoret ved afsejling.

Tolderen var derimod en venlig ung mand der undskyldte havnechefens reaktion, med de genstridige tyskere som ?rsag. Men at vi fik toldere ombord p? F?r?erne, der en del af det danske land, synes jeg kunne indordnes under fortidens bureaukratiske tider, men nej. Der blev udformet formularer til underskrift, og vi havde intet at fortolde. Flink tolder, det m? vi gi ham.

Thorshavn er en hovedstad, men af de mindre. Administrationen er der og de l?ngerevarende uddannede bor her. N?r ungdommen skal hjemmefra, er det ogs? til Thorshavn det f?rste skridt tages enten i retning mod en gymnasial uddannelse med efterf?lgende uddannelse der, eller med efterf?lgende uddannelse i Danmark. En 15.-20.000 f?ringer lever i Danmark, hvoraf mange er under uddannelse. Thorshavn best?r af en mindre kerne i midtbyen som ligger lige ned til havne. Den er fredet og s? videre, men den er og idyllisk og hyggelig. Gammelt stokv?rk der velholdt og som fungerede som handelsstationer, og n?r derved de gamle huse med gr?s p? taget, og nogle af dem er ikke st?rre end et godt br?ndeskur. Det er op og ned af klipperne ad mindre stier. Hvis man g?r lidt uden for bymidten kommer der parcelhuskvarterer som kan sammenlignes med danske forhold, med den forskel at de fleste er af tr?, hvor vi ynder murstenen. Er man til shopping er der lidt at se p? i Thorshavn og folk er venlige og det danske sprog kan bruges overalt. Fodbold VM var i gang og p? udend?rs storsk?rme under parasoller, l?b kampene af stabelen p? udsk?nkningsstederne op ad kajen. Om natten skete der ogs? noget og det var sang. F?ringerne samles i grupper p? 10-15 stykker og s? synger de. De st?r op eller s?tter sig ned og synger midt om aftenen og til ud p? morgenen. Hyggeligt var det, selvom nattes?vnen blev forstyrret eller udsat noget.

I havnen var der 2 sejlb?de der var f?r?ske, men eller var der omkring 300 mindre motorb?de hvoraf de fleste var udstyret med det f?romtalte snellarsystem til fiskeri. Og her i Thorshavn skulle der betales havnepenge, 80 kr. pr d?gn og bad toiletbes?g og t?jvask skulle der betales rigeligt for derudover.

Alle f?ringer taler dansk og g?r det gerne. Vi m?dte kun venlighed mod os, og fik det sl?et fast; at F?r?erne er en del af Danmark, og der lever mange f?ringer her, men vi er nok ikke s? gode til at se op til F?r?erne.

Prisniveauet er ikke langt fra det danske. Br?ndstof er et par kroner billiger pr. liter, men forbrugsvarer er lidt dyrere. N?r vi betaler med danske penge, f?r vi tilbage med f?r?ske motiver p?, og de er ogs? gangbare i Danmark. S? det er nemt med sprog og penge at bes?ge F?r?erne og et bes?g v?rd.

Skrevet af skipper Peder Koch fra det gode skib Grya, der er en Faurby 36.