Fra Mariager til Skotland og tilbage igen.

Vi afsejlede fra Mariager lystb?dehavn mandag den 3. juli kl. 4:50. Bes?tningen bestod af 4 m?nd i deres bedste alder: Henrik, Nik, Carsten og undertegnede Peder. Skibet er en Faurby 36 der er udrustet med proviant svarende til en vognfuld af sejlklubbens tr?kvogne, svarende til forventet forbrug over Nords?en. Derudover 2 stk. batterier 115 amh til forbrug, et startbatteri, et batteri til den eldrevne p?h?ngsmotor til gummib?den. K?leskab, navigationsinstrumenter best?ende af 2 kortplottere samt en h?ndb?ren GPS. 3 ankre; et Bruceanker, et folde plovanker og et paraplyanker samt 43 m bly/k?de-line. En 350 watts vindm?lle til supplement til motorgeneratoren. Af sejl medbringer vi det siddende storsejl, det siddende rulleforsejl, samt en spiler. 8 fendere fra middel til stor st?rrelse, de store prim?rt p?t?nkt til slusning i de 29 sluser der er i den Caledoniske Canal, som forbinder Nords?en med Atlanterhavet.

Vi afsejlede fra Mariager havn i helt stille vejr for motor, og med solen skinnende fra morgenstunden af. Vi tog det stille og roligt, s? roligt at vi m?tte have fuld skrue p? da vi n?rmede os Hadsundbroen, for at n? bro?bningen til kl. 6. Vi n?ede det og satte derefter hastigheden ned igen til omkring 4,5 knob. En hastighed vi i ?vrigt har sejlet mange s?mil p?, da den er meget ?konomisk for vores dieselbeholdning. Vi har 50 l i tanken og 100 i behold i dunke.

Da vi n?ede yderfjorden tog vinden langsomt til og vi kunne s?tte sejl da vi n?ede Kattegat. Kursen var 10-15 grader op til L?s?rende Fyr, og ca. nord derfra og op til Skagen. Vi rundede Skagen ved spisetid med h?j sol og for motor. Vinden var l?jet af sidst p? eftermiddagen, s? vi m?tte sejle nogle timer for motor. Da Skagen var rundet var kursen vest, med et par grader til nord. Denne kurs skulle vi s? holde de 480 s?mil der var fra Skagen over til yderfjorden, til Inverness inderfjord begyndte. Vi ville g?re turen i et hug, det gav den bedste rytme i vagtskiftet, og gav endvidere gasterne den ekstra tid n?r vi n?ede Skotland.

Nords?en var rolig og vindfattig, men hen p? aftenen fik vi lukket ned for motoren og fik sejlene op. Der var lige nok vind til at vi gik 4 knob, og det var vi tilfreds med. Efter det 1. d?gn fik vi ?jenkontakt med den sydlige norgeskyst, hvilket vi havde et d?gns tid derefter. De f?rste to d?gn i Nords?en var solrige, men sparsomme med vind. Fra 0 til 5-6 meter/sek. S? det var indimellem b?de motorsejlads, og spilersejlads. Den anden aften var vinden n?sten v?k og vi benyttede lejligheden til at tage os en dejlig dukkert i det 20 grader varme vand. Det var dejligt at f? lidt gang i lemmerne, og ogs? at f? lidt vand p? kroppen, og f?le sig lidt hygiejniske igen. P? dav?rende tidspunkt var vi ikke langt nok ude til at brandm?ndene havde forladt os, s? det var med udkig, at der blev badet p? skift. En sk?n aften. Brandm?ndene fulgte os for ?vrigt ikke l?nger end ca. halvvejs, og vi har ikke set dem siden.

Det 3. d?gn blev lidt overskyet med en smule regn og dug p? d?kket. Vi havde nogle boreplatforme inden for en rimelig afstand og benyttede lejligheden til at sejle n?rmere for at se hvordan de virker p? en og hvor store de egentligt er. Den var delt i to: muligvis i ?n del der borer, og ?n del der pumper olien op. Vi blev m?dt af en st?rre bugserb?d som vi hurtigt d?bte ?vagthunden? da den stille sejlede hen imod os, som vi n?rmede os boreplatformen. Den ville ligesom holde os p? afstand. Boreplatformens bes?tning tog kontakt til os over VHF?en og ville gerne vide om vi havde motorkraft om bord, hvis det skulle blive n?dvendigt. Det beroligede vi dem med, at det have vi. P? dav?rende tidspunkt sejlede vi for sejl. Vi kom ret t?t p? og fik taget nogle gode billeder, hvorefter de bad os om at overholde sikkerhedsafstanden p? 500 m. Vi m?tte rette kursen lidt til, og vi h?rte ikke mere fra dem. Men det var sp?ndende at se boreplatformen forholdsvis t?t p? i dejligt mildt vejr med sol og kun lette skyer p? himlen. Det blev en begivenhedsrig dag; for f?rst p? eftermiddagen blev der r?bt delfiner. Og vi kom alle hurtigt p? d?kket, og Carsten der ellers lige havde lagt sig for at f? et velfortjent hvil, m?tte v?kkes. Om det var fordi at Carsten havde videokameraet til at forevige oplevelsen med, eller det var for, at han ogs? skulle have oplevelsen med, skal jeg v?re usagt. Men det blev en uforglemmelig oplevelse p? turen, og vi var alle helt h?je efter m?det. Delfinerne sv?mmede omkring b?den i over et kvarter, og de sv?mmede st?rkt. De vendte og drejede sig i vandet, s? de nogle gange sv?mmede p? siden og andre gange p? ryggen. De ville gerne kigge p? os; de syntes nok at vi s? underlige ud. Det der betog mig meget var deres hurtighed. De kunne vende i vandet p? ingen tid, og accelerere enormt st?rkt. De kom opad vandet for at f? luft, og dykkede hurtigt ned igen, og med et digitalt kamera der har en reaktionstid mellem man trykker p? knappen til billedet tages, er det ikke nemt at tage billedet i det splitsekund de er ude af vandet. Men der er kommet nogle billeder ud af det, og oplevelsen var i top. En 100 % oplevelse, som en p? skibet, bruger som skala for en rigtig god oplevelse.

Det 4. d?gn blev som et af de tidligere: blandet med vind fra 1-6 meter/sekund, men med en god temperatur. Vi fik Skotlands kyst i sigte midt p? dagen. Men om aftenen friskede det op og ved midnatstid blev vinden, som vi m?ske havde forventet den ude i Nords?en. Vi fik 15 til 20 sekundmeter vind, og lige imod os og med nogen regn indimellem. S? det sidste d?gns sejlads blev lidt et h?rd d?gn, specielt sammenlignet med de foreg?ende. B?den blev pr?vet af i det vejr, og det var lige p? kanten til at vi tog sejlene ned og l?nsede ud ad igen. Men andet reb i storsejlet og hovedparten rullet ind p? forsejlet, var medicinen, og det var ok. Jeg tror at jeg vil unders?ge muligheden for et tredje reb i storsejlet, hvis det havde v?ret der, ville det v?re blevet brugt. Men alt foregik med sikker sejlads, og 12 timer senere l? vi godt fort?jret ved den 1. flydebro efter Kessoc Bridge i Inverness, i ?Longman Yacht Haven?.

Turen gennem Den Caledoniske Canal p?begyndte vi tirsdag den 11. juli om eftermiddagen. P? vej hen til indsejlingen havde vi lige en mindre sejltur p? mindre end 2 s?mil, men den tog det meste af en time da vi havde en str?m imod os p? 4 knob. I kanalen fik en venlig velkomst af kanalpersonalet, og udleveret n?gler til toiletter, baderum og vaskerum p? turen. N?glen kunne vi bruge hele kanalen igennem, og skulle f?rst afleverer den ved udsejlingen igen. Vi k?bte tilladelse til at sejle i 14 dage for 222 pund. Efterf?lgende kan vi k?be ekstra dagstilladelser for godt 5 pund pr. dag, men vi fandt ud af efterf?lgende: at det er kun, hvis det er op til 3 dages forl?ngelse, ellers m? der en 30 dages tilladelse til, som koster 58 pund ekstra. S? sejladsen i kanalen kom til at koste 280 pund.

Efter indsejlingen i kanalen tilbragte vi de f?rste 2 dage i Inverness, og lagde p? 2. dagen ud med 5 sluser i rap, og sejlede efterf?lgende til en mindre havn n?r slotsruinen Urquhart. Det var ogs? den f?rste havn i Loch Ness-s?en. Havnen havde el og vand, men ingen toiletfaciliteter af nogen art. Loch Ness-s?en er ca. 25 s?mil lang, i ?stenden er Inverness, og i vestenden er Fort Augustus. Men imellem er der kun havnen ved Urquard, hvor vi l?. Slotsruinen er at sammenligne med Hammershus slotsruin, s? hvis man synes det er et bes?g v?rd er Urquhart det ogs?. Der er en 3 km p? g?ben fra havnen hvor vi l?, eller som vi valgte, at tage gummijollen og f? pr?vet vores nye elmotor af. Det var et godt valg. Vi godkendte elmotoren. Ved en hastighed p? 2-3 knob kan den virke i lang tid uden genopladning, og det er lydl?s sejlads.

Vores n?ste punkt var Fort Augustus, og der blev vi i 3 dage. Fort Augustus er den eneste by p? turen mellem Inverness og Fort William, s? der skulle provianteres igen til en lille uges tid. I Fort Augustus er der en k?bmandshandel, en mindre slagter, og ellers pubber og souvenirbutikker for resten. Men ellers hyggeligt og dejligt at v?re der, og vi havde 3 gode dage med masser af sol og sommer. Vi forlod vores flydebro kl. 10 p? 3. dagen for at tage en r?kke sluser ind i den n?ste s? som var Loch Oich. Vi overnattede ved svingbroen Aberchalder, hvor der er en flydebro at ligge ved. P? vores kort er det anf?rt, at der findes et WC ved broen, men brovagten m?tte rette kortes oplysning til, at det var til hans brug, og desv?rre ikke til vores. Der var nogle gamle broer at se p? og eller natur i lange baner, og stilhed. Vejret er desv?rre ved at ?ndre sig til noget sm?regn og bl?st, men vi har ogs? v?ret forvendt i den tid vi har v?ret her, s? vi tager lidt regn nu, uden at brokke os synderligt.

Det er nu blevet fredag den 21. juli, og vi sejler videre for motor og i modvind til en flydebro der ligger ved Invergarry. P? kortet er anf?rt at der ligger en slotsruin, og det viser sig ogs? at v?re tilf?ldet, men den er s? meget ruin at den er afsp?rret for offentligheden, og vi m? g? hjem med lidt skuffede miner og uforrettet sag. Men m?ske netop derfor fik vi den id? at bestige bjerget syd for s?en. Vi roede derover i gummib?den, og begyndte opstigningen i h?jt tempo. Vi havde 2 gange en halv liter vand med, og ellers vores kamera. F?rste del af bjerget var bekl?dt med tr?er, meget af den n?ste del med bregner som var ret besv?rlige at g? igennem, og for vores piger var det som at g? i en urskov, da de store bregner var halvanden gange s? store som dem selv. Derefter kom lyngen, som fortsatte helt til toppen. Ind imellem var der lidt gr?sbevoksning, som nogle enkelte forskr?kkede f?r gik og nippede af. Vi n?ede toppen efter en og en halv time, og vi var b?de noget tr?tte, men ogs? lidt stolte. Vi solede os lidt i en bedre selvtillid f?r vi igen begyndte nedstigningen. Det var m?rkbart koldere her oppe p? toppen, s? vi havde ikke lyst til at blive der alt for l?nge. Nedstigningen gik lidt nemmere, men p? den sidste del, fik vi rysteture gennem vores l?rbasser, da vi var ved at v?re tappet for sukkerstoffer, og m?lkesyren var kommet til. Men en fantastisk tur. Da vi kom ned og roede tilbage til b?den, badede vi for f?rste gang i det 13 grader kolde vand, men det var pragtfuldt alligevel. Vi var derefter klar til en ordentlig gang aftensmad, og et godt glas vin til. Godnat og sov godt.

Vandet ved broen var meget fiskerigt, specielt p? mindre fisk, s? som hundestejler, og det var god besk?ftigelse for Anna og Laura. Vi fik provianteret lidt i Invergarry, p? tanken, i den n?rvedliggende by, og sejlede derefter videre efter den 2. overnatning.

Vi tog et mindre flyt til den n?ste swing bridge, som hedder Laggan. Lige f?r er der en flydebro hvor der ogs? sker en del vandaktiviteter som kajakudlejning, vandskiing, skydning, mv. Der var lidt underholdning for ?jet. Derudover var der et lille badeland som vi tog en tur i. Om aftenen var der skotsk folkemusik i restauranten, og der var vi at finde et par timer hvor b?rnene fik en sodavand og Henning og jeg n?d en fad?l. Pigernes bedste aften, p?st?r de. Tirsdag sejler vi videre mod Fort William, der var nu kun en uge til Henning og b?rnene drager tilbage til Karup med flyet, det bliver ikke sjovt at sige farvel til dem. Tiden g?r hurtigt.

Det tog os kun et par timer i dejlig solskin at sejle igennem s?en, Loch Lochy. Det m?tte gerne have taget meget l?ngere tid, det var sk?nt vejr at sejle i, og vi tr?ngte til at sejle igen. Vi fort?jrede p? en flydebro ved Gairlochy, og blev der natten over. Onsdag sejlede vi kanalsejlads til Banavie. Her var der igen bademuligheder, toiletter og vand. Str?mmen kneb det stadig med, s? vi m?tte k?re lidt motor for at holde computeren, cd-afspiller, radio, k?leskab, samt diverse ladere k?rende. Fort William var indenfor cykelafstand, og der var busforbindelser hvert tyvende minut. S? der m?tte vi jo ind og se, men inden vi kom hjem igen var der r?get en del pund op ad lommen til diverse souvenirbutikker. Der var opst?et et vaccum p? forbrugskontoen, og det blev udlignet.

De sidste dage i kanalen brugte vi p? at tage sv?vebanen op p? bjergene ved Ben Nevis, bes?ge et destilleri, samt forberede hjemturen for Henning, Laura og Anna. De sidste sluser ned til yderhavnen var efterh?nden blevet rutine, s? de blev gjort med h?jre h?nd i lommen. Det er for ?vrigt ikke s? nemt at tilbringe tid i yderbassinet, da vi f?rst f?r lov til at ligge der det sidste d?gn for udsejlingen vest over. S? vi l? 300 meter derfra ved nogle broer lige f?r nedslusningen til yderbassinet. Der var ogs? ok, der var lidt l?ngere til toiletfaciliteterne, og det mere charmerende havnemilj?, men s?dan var det.

Vejret er nu blevet blandet, der var sm?regn, mere regn og solskin blandet sammen i en p?rev?lling. Vi ligger nu i yderbassinet, og det er blevet den sidste dag med Henning og pigerne.

Henning, Laura og Anna skal hjem til Danmark igen. Vi f?r pakket, ryddet op og spillet det sidste kortspil mandag aften. Vi kommer selvf?lgelig f?rst i seng kl. lidt f?r midnat, men s?dan er det nok. Vi st?r op kl. 4 om natten, og k?rer til lufthavnen i Aberdeen. Det blev en lang tur med k?rersyge, br?kposer og regnvejr. Vi m?tte sige farvel til hinanden 10 minutter f?r flyafgangen i lufthavnen. Det havde v?ret en begivenhedsrig sejltur, s? det var ikke let. Bj?rn n?ede lige at komme ud af flyet og sige goddag og farvel, f?r Henning, Laura og Anna forsvandt ind bag indbookningsskranken.

Bj?rn og jeg fik fat i noget mere gas efter at have krydset rundt i Aberdeen i 2 timer. Det var lige p? kanten til hvad Aberdeen kunne klare, men det gik og det var enormt vigtigt, for det er ikke sjovt at sejle uden gas ombord. Vi provianterede ogs? i Aberdeen, i Tesco. Det var den bedste dagligvarebutik som jeg endnu har set herovre. Det var dejligt at kunne v?lge sine varer ud til de kommende uger et sted hvor der virkelig var de ting som vi ?nskede, og endda at have noget at v?lge imellem. Vi fik stuvet alt provianten om bord, fik afleveret den lejede bil, og gjorde os klar til udsejlingen fra ?Den Caledoniske Canel?.

Onsdag kl. 11:45 forlod vi den sidste sluse, for at sejle ud i farvandene vest for fastlandet. Vi kom med tidevandet ud, men havde dog ikke over en knobs medstr?m, men den var ogs? v?rd at tage med. Det var dejligt at komme ud at sejle for sejl igen, sk?nt. Vejret b?d p? en blanding af vind p? mellem 2 og 20 m/sek. Vi rebede fuldt p? storsejl og havde p? tidspunkter rullet hele forsejlet ind. Vi gjorde dagen kort da den ankerplads som passede til vinden opstod kl. 17. Det var i sound of Mull, i Ardtonish bay.  Da havde vi udsejlet 35 s?mil. Her er masser af vind men vi ligger uden b?lger, s? det er ok. Vindm?llen k?rer p? livet l?s, men det er kun s?d musik for vores ?rer, da det holder vores mad koldt i k?leskabet, giver vores navigationsinstrumenter str?m, samt giver os lys om bord, og mulighed for at bruge pc-er, lade vores forskellige str?mforbrugende tingel-tangel op, og varmer lige i skrivende stund mine kolde ben fra den tiloversblivende str?m der automatisk bliver konverteret til to sm? radiatorer under kortbordet.

En enkelt ting at bem?rke under sejladsen f?rst p? eftermiddagen hvor det begyndte at bl?se op: Bj?rn og jeg var optaget af at rebe storsejlet og havde f?et det ordnet, da Bj?rn pludselig udbr?d: ?hvor er gummijollen?. Den burde sl?be efter skivet, men gjorde det ikke! Da jeg kom ned til klampen og fik syn for sagen, var tovet, der er et 15/20 mm fort?jningstov rykket over ved klampen. Det var simpelthen sprunget. Bj?rn fik med synet indstillet p? mellendistance ?je p? jollen en halv s?mil agterude. Vi fik vendt skibet, rullet forsejlet ind og vi besluttede at lave en ?mand over bord man?vre? for at rede vores gummijolle, for sejl! Det lykkedes os 3. gang at f? jollen ?fanget ind igen?, og stadig for sejl; tillykke Bj?rn. Du bestod ?mand over bord man?vre? FOR SEJL i 13 sekundmeter vind. Godt klaret. Forklaringen p? hvorfor tovet overhovedet kn?kkede er at jollen er i stand til at sejle vand indenbords, n?r der er god fart p? og b?lgerne er lidt m?rkbare. S? jollen har simpelthen sejlet en ordentlig b?lge ind, og s? kan tovet ikke holde til at sl?be jollen l?ngere, og det springer. Tovets l?ngde var ikke lang, men nok mellem 5 og 10 meter. Nu er den helt inde p? h?kken, s? sker det ikke igen.

Torsdag forlod vi Ardtonish bay kl. 8:30 og sejlede ud i let vind, og det blev ved med sm?hop, op som ned, i vindstyrke dagen igennem. Midt eftermiddag, var vi ved at sejle en skotte ned i en lille 2 mastet 18 fods jolle. Vi r?bte styrbord 2 gange men han gav sig ikke, vi m?tte vige. Vi fik dog et ?sorry sir? som det sidste ord fra ham, jeg tror han fik lidt d?rlig samvittighed for ikke at have overholdt s?vejsreglerne. Men han kendte dem formentlig ikke.  Kl. 17 ankrede vi op p? ?en Muck, ankeret slap 1. gang, men holdt (nogenlunde) 2. gang. Vi smed nr. 2 anker ud som ekstra sikkerhed, og sov lidt bedre om natten. Vinden vendte 180 grader, s? vi fik god brug for at have haft begge ankre ude. Efter aftensmaden roede vi i land og fik set det meste af ?en. Vi n?ede dog ikke at bestige det h?jeste punkt, som var 137 meter. Da vi kom dertil og skulle til at kravle opad var det ved at v?re m?rkt, s? vi m?tte hjemad til skivet. Gummijollen l? der heldigvis stadig med sin fort?jning, omkring en sten, selvom vandstanden var steget omkring en meter i den tid vi havde v?ret v?k. Det er med at v?re opm?rksom p?, at det er anderledes farvand man sejler i, og at tidevandet ogs? g?lder for gummijoller, tovet havde v?ret t?t p? at slippe sit tag omkring klippestykket. Godt vi ikke skulle sv?mme ud til skivet, med bevidstheden om en mistet gummijolle i baghovedet. Heldet har man brug for ? og til.

Fredag regnede det fra morgenstunden af og det var t?get. Tilmed var vinden vendt om natte, s? vi l? ikke s?rlig godt, og skulle derfra. S? vi sejlede ud kl. 8:30, med en sigt p? ca. en halv s?mil. Vinden var let og kom agten fra. Rolig sejlads, men regnen tog til og vi besluttede at l?gge os ind p? ?en Rhum, 11 s?mil nordligere, men med vigen vendt mod ?st. Vinden kom fra sydvest, s? det var et perfekt ankersted. Knapt nok havde vi f?et ankret op f?r vinden ?gede til 10-15 m/sek., og drejende om i mellem syd og ?st. Vi fik ankeret til at holde 2. gang. F?rste gang var det fyldt med s?gr?s og andet godt fra havbunden, og tungt som et ondt ord at hive op, for bare for at smide det ud igen. Jeg er ved at have fortrudt mit ankervalg. Det er et bruceanker, med 5 meter ankerk?de, samt 30 meter blytov derefter. Men ankeret har sv?rt ved at komme igennem vegetationen og ned og f? hold i bunden. Vi havde ikke lyst til at sejle videre i t?gen, og accepterede den vindrige ankerplads. Der er ikke b?lger, og det lyder umiddelbart underligt, men vinden drejer ligesom omkring klippe?en, og det g?r b?lgerne ikke i samme omfang. Radiosignaler kan vi ikke fange p? dette sted, og mobiltelefonerne g?r ud og ind af antennekontakten. Men vi har stadig barometeret, og det virker og det kan man stole p?. Det har ikke flyttet sig m?rkbart de sidste dage, s? der er ikke lavtryk over os; dejligt med stabilt vejr.

Vi sov ok om natten, vinden drejede lidt rundt, og endte med at v?re svag fra skiftende retninger. Vejret var v?dt, dvs. finregn og megen t?ge. Sigtbarhed p? ca. en s?mil. Vi sejlede ud og ?nskede at komme nordp?, hvis vinden var egnet til det. Da vi kom ud af vigen, kom der meget hurtig vind fra vest sydvest og vi m?tte tage begge reb i storsejlet, og rulleforsejlet ind p? under halvdelen af arealet. Vinden var rigelig hele dagen med f? undtagelser, og vi n?ede op p? nordvestsiden af Skye og h?bede p? at kunne ankre i Ardmore Bay p? 57 grader 33 nord, og 06 grader 38,5 vest. P? det tidspunkt bl?ste det 15 sekundmeter, og ankerpladsen vendte lige mod vinden, s? det kunne ikke g?. Det regnede nu godt og sigtbarheden var reduceret. Vi gik sydligere, da der p? kortplotteren viste sig at v?re en anden ankerplads. Da vi kom til den var der ikke svajeplads og ankerbunden var stejl, s? vi m?tte sejle videre. Vi m?tte hel ned i bunden af bugten, til Loch Bay p? 57 grader 29, 8 nord, og 06 grader 34 vest. Der ankrede vi p? 13 meter vand, og bandt et ekstra tov p? 15 meter i ankerlinen for at have line nok ude. Men ankeret ville ikke bide, og efter en halv time m?tte vi ankre om. Da vi fik ankeret hevet op var ?rsagen formentlig den, at sj?klen der forbinder ankeret med k?den var tvistet, s? den frembragte et sk?vt tr?k p? ankeret. Ankeret k?ntrede derfor n?r linen blev trukket til. Vi fik rettet problemet og kastede ankeret ud igen, og med yderligere ekstra 15 meter tov i enden. Denne gang fik det fat med det samme, vi havde nu 65 meter line ude. Gennembl?dte fik vi ?kom i land ?l?. Det havde v?ret en sejlads hvor vi surfede ned af b?lgerne med alt for stor fart til f?lge. Det havde v?ret en dag med t?ge og dis, med sigtbarhed svingende fra en halv til 2 s?mil, og vind p? i gennemsnit p? over 10 meter/sekund. Vi var lidt brugte. Her kunne vi tage BBC?s nyheder og h?rte en vejrudsigt p? den f?lgende dag p? let til h?rd vind fra vest g?ende i nordvest sidst p? eftermiddagen. Den passede lige til os da vi ville til Hebriderne, til Stornoway. Vi skulle sejle en kurs p? ca. 30 grader, alts? fik vi halvvind til bidevind. Distancen var ca. 45 s?mil.

Den sejlads skulle blive rimelig rolig, men med meget skiftende vinde fra 0 til 15 meter/sekund. Men mest middelvind og fra nord og nordvest. Vi rebede denne dag kun ud og ind p? rulleforsejlet, fra helt ud til helt ind, og det gik godt. At have storsejlet oppe og forsejlet rullet ind belaster riggen mindre end at sejle med forsejlet rullet ud uden storsejl. Masten er br?kdelsrigget og forstaget er derfor f?stnet et stykke nede p? masten. Ved for stort et tr?k p? forstaget kan masten kollapse da der ikke er et direkte modtr?k fra agterstaget, der tr?kker i toppen af masten. Da vi n?ede Stornoway sidst p? eftermiddagen, var vi sp?ndte p? hvad marinaen kunne byde p?. Vi kunne se p? kortplotteren at der var en marina, men ikke om Bj?rn fx kunne f? sit tiltr?ngte bad, eller om der var toiletfaciliteter i det hele taget. Det er s?dan her ovre i Skotland at der er meget f? marinaer. Her ovre ligger man for anker og der er ikke lystb?dshavne som i Danmark. En marina kan sagtens v?re en ankerplads, med tilh?rende klubhus, men dette klubhus beh?ver ikke at tilbyde faciliteter til g?stesejlere overhovedet. S? at komme til en marina hvor der er mulighed for at fort?jre til en bro, og hvor der er toilet- og badefaciliteter er temmeligt sj?ldent herovre. Og der var hverken et bad til Bj?rn eller toiletfaciliteter i ?vrigt. Men der var en flydebro at fort?jre til og det i sig selv er jo fantastisk. Vi var n?rmest lykkelige. Knapt havde vi fort?jret f?r at havnemyndigheden entrede broen. Vi blev budt velkommen, og jeg blev vist hvordan kortet til havneomr?det skulle bruges for at l?se d?ren op til marinaen. Herovre er det ikke hvem som helst der f?r adgang til marinaomr?det. Det er indhegnet og der er l?s p?. S?dan er det herovre! Men jeg blev tilbudt en rundvisning i byen af havnefogeden i hans bil, hvilket jeg tog imod. S? jeg blev k?rt rundt i Stornoway og fik fortalt hvor der var pubber, indk?bsmuligheder, havnekontor, m.v.. Jeg kom med op p? havnekontoret hvor jeg blev indviet i de overv?gningsmuligheder som de r?dede over. Der var opsat kameraer flere steder p? havneomr?det, samt i havneindsejlingen, og via sin computer kunne havnepersonalet v?lge hvilket kamera som de ?nskede at bruge, og styre det via en joystick, soome ind og ud med nogle meget gode linser, s? han bl.a. kunne se detaljer p? vores skiv. Jeg blev p?nt k?rt ned til b?den igen, og var der noget som de kunne hj?lpe med, skulle vi bare henvende os. Pladsen koster 11 pund pr. overnatning. Men tilbage til badet. Der var et offentligt bad/toilet, og det ville ?bne mandag morgen kl. 9:00. S?dan er det. Mandag morgen troppede vi op, og der var badmulighed og toilet. Et pund kostede det, og s? var vi lidt i tvivl om der skulle l?gges drikkepenge oveni, for bestyreren s? ikke videre venlig ud da vi forlod stedet uden at give drikkepenge. Det r?dede vi bod p? efterf?lgende.

 Byen er sp?ndende, og der er en marinabutik med t?j og alt muligt til at servicere b?de fiskere, sejlerfolket, og den lokale befolkning. Og folk virker gladere end p? fastlandet, om det er rigtigt ved jeg ikke, det er jo bare mit umiddelbare indtryk. Vi ser lidt p? det! Vi venter p? Steen, s? i mellemtiden ser vi p? byen, foretager indk?b og forbereder det n?ste str?k til Nordskotland. Et str?k p? ca. 75 s?mil.

Vi sejlede fra Stornoway kl. 5:00, vi skulle i udsejlingen have t?ndte lanterne en halv times tid, f?r lyset br?d helt igennem. Fire fiskefart?jer sejlede med ud, de skulle ud at travle i farvandet syd og vest for Stornoway. Vejrudsigten l?d p? mellem 8 og 12 meter i sekundet fra nord nordvest. En god vindstyrke til os og vindretningen var god. Vores kurs var nord?st op til Cape Wrath, der er nordvestspidsen af Skotland. Efter Cape Wrath var kursen ?st med f? grader til syd.

Vi satte storsejlet med begge reb i og sejlede med den sejlf?ring til efter vi havde rundet Cape Wrath. Vinden var imidlertid noget kraftigere end lovet. Da vi befandt os i det var det ikke let at afg?re vindstyrken, men efterf?lgende har vi ved at sammenligne det vi oplevede med billeder i piloten, kommet frem til at vi havde v?ret i en force 10 de sidste 6 timer. I meter/sekund svarer det til en vindhastighed p? op til 28,4 m/s. Vi fik problemer med at vores gummijolle ville lette bag ved os. Den var bundet t?t til h?kken, men alligevel ville den lette og p? et tidspunkt truede den med at flyve op i vindm?llen med dens agterende. Vi m?tte have ekstra reb i for at holde den nede. Storsejlet m?tte vi bjerge midt eftermiddag, og rullede en symbolsk klud ud p? rulleforstaget i stedet for. Vi sejlede mest for rig og skrog og gik en fart p? ca.6 knob. Der skulle styres meget p? roret for at holde skibet p? ret kurs ellers ville det skride ud og ligge forkert i s?en, den styring kan jeg ikke forestille mig en autopilot kunne have gjort os efter. B?lgerne byggede sig op over dagen og vi fik nogle gange en ?vasker? ind i cookpittet fra siden af. En enkelt gang var der en b?lge p? vej til at rulle ind til os agten fra. B?lgeh?jden blev st?rre og der var b?lgetoppe og b?lgedale, n?r vi befandt os i dalene havde vi ingen udsyn, men n?r vi kom op p? toppene kunne vi se alt. Niveauforskellene var store og der var ligesom terrasser med flere niveauer. Begrebet b?lgeh?jde siger mig ikke s? meget mere. Vejrudsigten foruds? en b?lgeh?jde p? 2 meter, men det giver ingen mening at holde det op med virkeligheden. Iflg. ?The nautisk bible? er gennemsnitsb?lgeh?jden i en force 10, 10 meter. Fra b?lgetop til b?lgedal kunne der v?re langt, m?ske 50-100 meter. S? lang tid de var bl?de var de uproblematiske at sejle i, men de begyndte at br?kkede over i toppen, og f?r de br?kkede blev de mere stejle. S? var det at vi blev vasket, n?r vi lige akkurat befandt os inden for r?kkevidde. Vi fik regn og byger, p? slutningen af dagen kun regn. Vi var v?de, kolde, tr?tte og sultne da vi endelig kunne opankre op i bugten p? den anden mulighed som vi ops?gte.

Vi ligger nu her i Elian Hoam bugten som ligger i Loch Eirboll, men m?tte s?ge l?ngere ind i bugten end f?rst h?bet p?, for at ankre op, da der var for store b?lger l?ngere ude i bugten. S? vi ligger p? 58 grader 29,7 nord, og 04 grader 39,8 vest. Det er en god ankerplads. Ankeret holdt f?rste gang, dejligt. Det var en lang tur herop. I alt, taget den nye ankerplads i betragtning, blev det til 80 s?mil. Vi sejlede godt 13 timer.

Det var en vindig ankerplads. Gummib?den ville ikke blive liggende. Den var nu igen l?snet fra sine stramme fort?jninger og svajede nu i en 5 meter line efter skivet. Gummib?den fik vinden ind under sig og vendte rundt i luften og lagde sig efterf?lgende omvendt. Vi vendte den, og den gjorde samme stunt en gang til. Det var en vindig ankerplads, hvor man er n?dt til at stole p? sit ankergrej for at f? en rolig s?vn.

Dagen derp? lagde vi over, gik en tur op p? toppen af det n?rmeste bjerg. Vi fik t?rret vores t?j og luftet ud. Vi fik slikket vores s?r og fik en god dag med lidt solskin og en god vind der s?rgede for at vindm?llen kunne holde batterikapaciteten i top. Det lykkedes os at f? en vejrmelding ind over VHF?n, der l?d p? force 5-6-7, undtagelsesvis 8, hvilket svarer til en god kuling, og vindretningen var stadig vest nordvest. Vi ville godt videre selvom vinden var rigelig, s? vi lettede anker. Efter 4 s?mil var vi igen i Nordatlanten, og d?nningerne fra de foreg?ende 2 dage gyngede skibet noget. Men med 2 reb i storsejlet og et halvt udrullet storsejl gik det godt derudaf mod Kirkwall p? Orkney?erne. Vinden var fin, der skulle en del vind til at tr?kke skibet gennem den urolige s? med d?nninger og b?lger. Vi kunne se det sydlige af Orkney?erne med det samme. Det er formentlig ?en Hoy vi har kunnet se i en afstand af knap 50 s?mil. Vi ville op til et nordligere punkt p? Orkney, vores kurs var ca. 45 grader og distancen godt 75 s?mil. Vi havde t?rvejr og som dagen skred frem blev der lidt mindre af vinden, s? de sidste timer havde vi fuld sejlf?ring, og kunne have gjort st?rre fart ved noget mere vind. Da vi kom til indsejlingen mellem Rousay og hovedlandet i sundet Eynhallow, tog vi sejlene ned og forberedte indsejlingen for motor. Vi var godt klar over at der knapt var lavvande endnu, og derfor ville f? noget modstr?m. If?lge de oplysninger der var i den nautiske almanak og p? s?kortet ville vi f? 2 knobs modstr?m. Det var ok, det kunne vi godt sejle i. s? vi satte kursen ind i sundet og bem?rkede godt noget ?underligt? vand. Sm? krappe b?lger og uden kattepoter, ligesom glat. L?ngere fremme var b?lgerne/str?ms?erne st?rre, det t?nkte jeg ikke videre over. Vi indhentede de st?rre b?lger og b?den gyngede meget. B?lgeh?jden var 2-3 meter, men meget korte og krappe. Vi havde nogle d?nninger ind agten fra, og n?r str?ms?erne og d?nningerne t?rnede sammen gav det en masse skumspr?jt og br?kkende b?lger. Til sidst befandt vi os lige midt i det brusende og opr?rte vand. Der skulle arbejdes meget med roret, og vi rullede vildt. Jeg sejlede med 80 % motorkraft og vi gl?dede os til at komme igennem det urolige vand. Jeg synes at det varede en evighed, og at omr?det forfulgte os ind i bugten. Sten udbr?d s? pludselig, ?vi g?r ingen fart?. Han var kommet til at se p? et landpunkt flere gange, og kunne derved se at vi ingen vegne kom. Jeg blev lidt chokeret over det, for der stod 6 knob p? loggen. Gash?ndtaget fik derp? alt hvad der var i det, og var heldige med en stor d?nning ind agten fra, hvilket fik os op p? 11 knob i et kort ?jeblik. S? sad vi der igen. En fisker susede af sted inde under land, han vidste ?benbart hvor str?mmene ikke var s? kraftige, s? vi greb det fif med kysh?nd, og ganske stille, med 1 knobs hastighed fik vi os sejlet noget ud til styrbord, og kom efter en tid ud af det rablende vanvid. Str?mmen var ikke 2 knob, men mellem 7 og 8 knob. Morale: ?man skal ikke tro p? alt hvad man l?ser i nautiske almanakker.?.

Vi kom efterf?lgende vel i havn, kom til den bedste marina som vi endnu har v?ret i. En nyanlagt havn med flydebroer og vand og STR?M. Dog har vi ikke brug for str?m lige nu, for vindm?ller har gjort sit arbejde, men det er her! Vi blev venligt modtaget her af en repr?sentant fra sejlklubben. Han overbragte os en masse materiale om ?erne i et papomslag, og informerede os om indk?bsmuligheder, mv.. Vi fik udleveret en n?gle til et stort charmerende klubhus med bade og toiletter. S? Kirkwall havn kan anbefales.

Vi fik p?monteret antennen i toppen af masten strammet det ?verste undervandt en smule, f?et eftersp?ndt 2 m?trikker til f?stnelsen af storsejlsfaldet i sk?debommen der have l?snet sig de foreg?ende dage. Det slider godt p? grejet. L?rdag aften var vi ovre i sejlklubben, den har ?bnet mellem 20 og 1:30. Den har ?bnet 4 dage om ugen, og det der specielt adskiller den fra vores kendte kultur i Danmark er, at den faktisk virker som pub. Der er simpelthen en velassorteret bar med ansat bartender. M?blerne er l?dersofaer og der er billard for interesserede. En god aften med et par skotske ?l til halsen.

S?ndag aften kom Bj?rns k?reste Birthe med damperen, og mandag morgen kl. 5:30 st?vnede vi ud mod Fair Isle. Iflg. vejrudsigten skulle vinden blive mellem 8 og 14 meter i sekundet og fra nord. Det skulle vise sig at det for en enkelt gangs skyld var rigtigt. Vi fik en sejlads p? 40 s?mil med god vind og b?lger svarende dertil. Vi sejlede fra Kirkwall kl. 6 og anduvede Fair Isle kl. 3 om eftermiddagen. Vi havde haft en del modstr?m p? hovedparten af turen. 3 knob p? dele af den f?rste sejlads ud mellem ?erne, men ellers 1 knobs medstr?m i en periode, og s? ellers 2 knobs modstr?m p? de sidste par timer af turen. Da vi n?ede sydsiden af Fair Isle var der en del turbulens fra de to str?mme der g?r langs ?st- og vestsiden og m?des syd for ?en igen. Vi sejlede ?st om, op mod nordhavnen og det vand der m?dte os der var overraskende store og bl?de d?nninger, som efter en meget vindig periode. Det undrede vi os meget over. I nordhavnen kunne vi fort?jre til en fast mole hvor f?rgen til ?en ogs? l? til. Vi skulle have sl?k p? fort?jningerne og de skulle v?re lange pga. tidevandet. Vi blev lovet af en stedkendt engl?nder som ogs? fort?jrede der, at tidevandsforskellene ikke kom over 4 meter. Det var da betryggende.

Dagen derp? gik vi en tur p? ?en. Det er m?ske for meget at sige at vi gik ?en rundt, for vi gik en tur ned sydover, men det var ogs? der hovedparten af befolkningen boede. Der var to kirker p? ?en til at betjene omkring 65 beboere, s? enten er de meget troende, eller har rigeligt med kirkefaciliteter. Der var en k?bmandshandel hvor man kunne k?be de fleste almindelige varer, et posthus og en skole til og med det 12. skole?r. Derefter kom b?rnene p? kostskole i Lerwick, p? Shetlands?erne. Der var 2 fyr p? ?en, hvoraf et af dem var bemandet. De havde mindre vindm?ller og nogle generatorer som blev drevet af dieselmotorer til at klare elforbruget, rindende vand i hanerne, og manglede tilsyneladende ikke almindelige bekvemmeligheder. Centralt beliggende p? ?en er der et fugleobservatorium hvorfra de 240 forskellige fuglearter der findes bliver observeret fra. Man kan faktisk indkvartere sig p? observatoriet, og bo der i en periode. Det vi s? mest af p? ?en var massevis af f?r, et par kv?g og nogle kaniner. Det er en frugtbar ? med gr?sarealer n?sten overalt. Enkelte steder var det g?et over i lyng. H?jden af ?en svarede til at vi kunne se den i en afstand af omkring 17 s?mil. Den er 217 meter h?j. Arealet knap 700 hektar, svarende til ca. 2 gange 3 km. En ? man kan g? rundt p?, men biler havde de en del af alligevel, og de var endda indregistrerede. Efter vores g?tur sejlede vi videre mod Shetlands?erne, der var god vind og vi kunne n? den sydligste ankerplads, ?Bay of Quendale?, inden aften. Der var knap 23 s?mil, s? vi kom af sted og n?ede endda at p? rebet b?de forsejl og storsejl ud p? turen. Noget som vi ikke er s? forvendt med. Vi havde bidevind hele turen, men kunne holde den op. Der var en del t?ge, s? vi kunne ikke se Shetland, f?r vi var der. Dagen f?r, da der var god sigt, kunne vi se Shetland fra Fair Isle af, ganske let. Men denne dag var det fugtigt og klamt, men n?sten vindstille, med en temperatur p? omkring 15 grader. Vi kom ind i Bay of Quendale og fik ankeret lagt perfekt ud, og det holdt f?rste gang. Det er vi efterh?nden blevet gode til. Vi fik gang i oliefyret, og Steen lavede som s?dvanligt en dejlig gang aftensmad. Denne gang karrygryde med ris og salat til.

Onsdag morgen kl. 10 hev vi ankeret op i n?sten vindstille og sejlede mod vores nordligste destination, Lerwick. Det var lidt t?get, men havde dog klaret noget op siden morgenstunden. Det var en mindre sejlads p? godt 20 s?mil, vi havde foran os. Motoren var p? for at st?tte sejlene, men vinden blev mindre og forsvandt helt til sidst. S? vi fik en tur for motor med n?sten ingen b?lger og d?nninger. Opklaringen blev s? god at solen kom direkte frem. Vi s? klart kysten da vi sejlede langs med, s? det blev en magelig tur med selvstyren sat i sving. Havnen vi kom til i Lerwick er i bycentrum, med vand og str?m, samt toiletter og bad inden for en lille g?afstand, dejligt. Vi var inde ved 14-tiden, og straks fort?jningerne var satte, fik vi alle luger ?bnet. Hynder, senget?j, h?ndkl?der, mv. kom op p? d?kket, s? skivet lignede mere et bedre t?rrestativ end et skiv. Men dejligt var det med t?rt og luftet senget?j, da sengetiden senere b?d sig. Inden sengetid n?ede vi dog at komme en tur i den lokale sejlklub, hvor vi fik en sejlersludder med et par andre danskere fra Pr?st?, der ogs? havde gjort turet her til det gamle stykke Danmark, som Kong Kristian i 1468 fik pantsat til Skotland i et medgiftsanliggende, for efterf?lgende aldrig mere at genvinde det.

Her i Lerwick har vi benyttet busserne til at komme lidt omkring. Vi har v?ret p? sydspidsen af ?hovedlandet? som de meget sigende ben?vner ?Mainland?. Der ligger en gammel boplads/f?stning. Det er n?rmest en tange hvor der har boet mennesker i fire tusinde ?r. S? vi er tilbage i tidlig bronzealder. Hvem der har boet der hvorn?r, ved man ikke med sikkerhed. Dog er de norske vikinger helt sikkert blandet ind i det, og har ogs? f?et opkaldt omr?det efter sig, nemlig ?Jarlshof?. De sidste bygninger der er bygget er i en lidt pomp?s stil fra slutningen af 16 hundrede tallet. Men ellers er de ?ldste tilbagev?rende ruiner nogle stablede sten som afgr?nser nogle v?ge. Der var nogle meget slidte mordere som de har lavet mel p?, og som vidner om at de har dyrket korn. Det var et bes?g v?rd, at f?le sig f?rt tilbage til vores forf?dre.

Dagen efter var vi i Scalloway, og se en borgruin der oprindeligt havde v?ret i 4 etager, men murv?rket var stadig rimelig intakt. En flot ruin hvor man kunne se flere detaljer i byggestilen, fordi den var s? velbevaret. De har haft lidt travlt med at bygge borge dengang, og det er jo godt for os, s? vi har lidt at forn?je os med. Scalloway var for et par ?rhundreder siden hovedstaden her p? ?Mainkland?, selvom den kun syner af en mindre landsby. Om det er derfor ved jeg ikke, men de havde ogs? et sp?ndende museum om prim?rt hvalfangertiden og 2. verdenskrig. I 2. verdenskrig havde Scalloway v?ret et tilflugtssted for norske modstandsfolk, og modstandskampen blev planlagt derfra. De forfulgte nordm?nd blev transporteret herover i fiskefart?jer, som vi kender det med de j?der som danskerne sejlede til Sverige under krigen. Amerikanerne udl?nte motoriserede skibe til Scalloway, som s? efterh?nden overtog fragten fra fiskefart?jerne. Tyskerne fik selvf?lgelig f?rden af fragten og tog flere af skibene. Litteraturen omkring den periode er nu alt sammen samlet p? museet i Scalloway. Meget autentisk er det.

Folk ser ud til at v?re almindelig velhavende heroppe, og det er nok delvist pga. olien. P? hjemvejen over Atlanten og Nords?en er farvandene praktisk talt overstr?et med boreplatforme. S? foruden at det giver en masse arbejdspladser til befolkningen heroppe, giver det selvf?lgelig ogs? varme i husene og br?ndstof til befordring, og det luner formentligt ogs? godt i valutakassen. En taxachauff?r fortalte at nogle af oliepengene bliver overf?rt til en fond som de lokale bestemmende organer s? kan disponere over til almenvellets bedste. Veje og skoler er nogle af de omr?der som f?r midler fra fonden.

Tiden er ved at v?re ind til at pakke vestnordvestfrugterne og komme hjemover. S? Steen og Birthe provianterede for sidste gang i varehuset Somerfield. Vejrudsigten lyder p? vind fra alle retninger de n?rmeste dage fra 2 til 8 meter i sekundet, lidt regn, men rimeligt sigtbart. Motoren tilses, og vi laver de sidste indk?b i Lerwick. Birthe afleveres af hendes tilkomne p? passagerskibet der sejler til Aberdeen kl. 16:20, og kl. 16:30 l?gger vi fra kajen. Det er mandag den 21. august og vi er opsatte p? at komme af sted. Et str?k p? 480 s?mil i lige sejllinie. Der var let vind, s? vi listede stille syd om ?en Bressay og satte derefter kursen p? 115 grader. En kurs vi kunne holde de n?ste 300 s?mil til vi rundede Sydnorge. Turen over Nords?en blev en oplevelse med boreplatforme i et antal der svarede til at vi i knapt et d?gn sejlede med udsigt til dem hele tiden. Oftest med flere inden for synsvidde samtidigt. De var lettest at spotte om natten da de hver is?r oplyste himlen oven over dem. Nogle br?ndte overskydende gasser af og ellers var der masser af kunstigt lys t?ndt, s? det lignede et lyshav. I den vestlige del af Nords?en er det skotske boreplatforme, og i den ?stligste del er det nordm?ndenes. Da navnene begyndte at lyde p? navne som Heimdal og lignende, var vi ikke i tvivl om at vi var kommet til det norske omr?de.

Det f?rste d?gn sejlede vi for en god vind agten for tv?rs, og udsejlede 157 s?mil i fugleflugtslinie. Vi fik kun lidt st?vregn, og det var rimeligt lunt. Vandtemperaturen var nu steget med knap 4 grader til 17 grader, efter det andet d?gn var den endnu steget til 18,8 grader, vi var p? vej til lunere himmelstr?g, og var nu ved overgangen til Skagerrak, og ca. 115 s?mil fra Skagen. Sejladsen var g?et over forventning, vi havde ogs? det andet d?gn udsejlet omkring 150 s?mil i fugleflugtlinie. Steen f?lte sig n?rmest hjemme og lagde ud med omkv?det fra hjemlige sangskatte: ?Blandt fjeld og vig og fjord?. Der var solskin ind gennem Skagerrak og sejlert?jet kom af og vi n?d i T-shirt, og varmende solskin, danske sangskatte og gl?den ved snart at v?re hjemme igen. Vi sejlede plat l?ns. Spilerstagen var sat p? forsejlet og en ?preventer? var bundet i bommen og frem til forreste klampe, for at forhindre utilsigtet bomning.

P? 3. dagen blev der vindstille ved 6-tiden, og motoren blev startet op for 1. gang siden afgangen fra Lerwick. Vi var ca. 50 s?mil ?st for Skagen. Ved 15-tiden rundede vi Skagen inden om kompasafm?rkningerne p? 4 meter vand, og satte kursen syd over. Vinden var vendt tilbage fra sydvest, og vi satte sejlede p? bidevind, og fik lukket ned for motoren. S?dan gik det til vi kom til Hirsholmene ud for Frederikshavn, der forsvandt vinden helt igen. Sejlene kom ned og motoren kom p? arbejde igen, denne gang, til vi kl. 23:30 st?vnede ind i Hals havn. Der fik vi den sidste aftensmad p? turen. Den smagte som s?dvanligt himmelsk, at have en kok ombord, som Steen, der vil og kan forest? madlavningen, er mere end guld v?rd. Cockpitbordet blev sat op, den sidste vin kom frem, lommelygten blev h?ngt op i agterstaget, og vi fik et par hyggelige timer.

P? sidstedagen sejlede vi fra Hals kl. 10 og kom ud til solskin og megen svag vind, s? alle sejl blev sat; forsejl, storsejl samt jerngenuaen. Vinden blev ikke til mere, s? da vi n?ede renden til fjorden kom forsejl og storsejl ned, og s?dan blev det sidste stykke, ind gennem fjorden, tilbagelagt. P? havnen fik vi en dejlig velkomst hvor mange var kommet til, vi fik vin, ?l, kaffe og kage. Tak for velkomsten.

Turen er slut, og nye eventyr kan tage deres begyndelse?